Scandinavian Medical Solutions A/S

Scandinavian Medical Solutions opruster på medarbejderfronten

14.2.2022 11:48:06 CET | Scandinavian Medical Solutions A/S | Investor Nyheder

Investornyhed Nr. 6 – 2022 14-02-2022

Den nordjyske handelsvirksomhed Scandinavian Medical Solutions (eller ’Selskabet’) har på få måneder oprustet med nye stærke medarbejderprofiler. Det sker som et led i Selskabets globale vækststrategi, og de nye profiler skal således styrke Selskabets position samt imødekomme den stadigt stigende efterspørgsel på unikke, kundetilpassede løsninger.

Scandinavian Medical Solutions, der holder til i Aalborg, har inden for få måneder ansat tre nye medarbejdere. Selskabet har, som tidligere skrevet i investornyhed nr. 5 fra den 11. januar 2022, valgt at styrke vitale interne funktioner heriblandt Back Office, Økonomi og Salg. Styrkelsen af de interne funktioner er ikke blot et naturligt skridt, men også en væsentlig forudsætning for at opretholde Selskabets kvalitetssikring og leveringsdygtighed.

Nyansættelser frigiver mere tid til ledelsens kerneopgaver

Med henblik på at styrke Selskabets økonomiafdeling, har Scandinavian Medical Solutions ansat Pernille Brøndberg som ny økonomichef (som meddelt i investornyhed nr. 3, der blev offentliggjort den 3. december 2021). Pernille løfter økonomi og HR-opgaver, som Selskabets ledelse hidtil har håndteret. Ansættelsen af Pernille har således frigivet mere tid til ledelsens kerneopgaver, der inkluderer henholdsvis salg, indkøb og forretningsudvikling.

Ydermere er Lotte Sylvest Holm blevet ansat som Back Office Manager. Lotte har 10 års erfaring i lignende Back Office stillinger, hvor hun har supporteret både complete system sales samt parts. Lotte supporterer hele organisationen, og hun fungerer således som bindeled mellem den interne og den kommercielle del af Selskabet.

”Vi har i de senere måneder haft fokus på at styrke interne funktioner i organisationen, og medarbejderstaben er derfor også vokset betragteligt for at sikre, at vi kan imødekomme den fortsat stigende efterspørgsel. Og jeg er glad for, at så stærke profiler har fundet vej til netop vores team.” siger CEO, Jens Krohn.

Yderligere fokus på kundeorienterede løsninger

Midt i oktober sidste år, tiltrådte Troels Vad Rasmussen stillingen som Business Unit Manager, After Sales. Troels kommer med flere års erfaring inden for After Sales i denne unikke branche, og han har derfor stor viden og indsigt, der kan sikre, at kundernes behov for After Sales ydelser og produkter imødekommes bedst muligt i fremtiden.

Scandinavian Medical Solutions har herudover også skrevet kontrakt med endnu en stærk profil, som tiltræder sin stilling hos Selskabet den 1. marts 2022. Som det også er tilfældet med Troels, skal Selskabets nyansættelse være med til at udbrede tilgængeligheden af kundeorienterede løsninger og udbygge Selskabets forretningskoncept på sigt.

CEO, Jens Krohn udtaler: ”Hos Team SMS har vi sat barren højt – og vi drømmer stort på Selskabets vegne. Vi har nu påbegyndt en rejse, hvor vores stærke team sammen skal sikre, at SMS bliver en af de førende europæiske leverandører af brugt højkvalitets billeddiagnostisk udstyr og samtidig leverer høj service til vores kunder. Jeg ser frem til, at vi kan fortælle mere om vores nyeste mand – vi går en spændende fremtid i møde.”

Supplerende Information

For spørgsmål vedrørende denne investornyhed kan Selskabets CEO, Jens Krohn, kontaktes på jens.krohn@scandinavian-medical.com. Selskabets Certified Adviser er Norden CEF A/S, hvor John Norden kan kontaktes via e-mail på jn@nordencef.dk eller telefonisk på +45 2072 0200.

Scandinavian Medical Solutions A/S

Gasværksvej 46,1., DK – 9000 Aalborg

CVR-nummer: 39901749

Hjemmeside: www.scandinavian-medical.com

Selskabsmeddelelser, investornyheder, finansielle rapporter mv. kan findes på https://www.scandinavian-medical.com/pages/investors

Om Selskabet

Scandinavian Medical Solutions er en succesfuld handelsvirksomhed i Aalborg, der øger scanningskapaciteten globalt gennem specialiseret indkøb og videresalg af brugt billeddiagnostisk udstyr af høj kvalitet.

MRI, CT og PET/CT-scannere er blandt det dyreste og mest komplekse udstyr, der findes på et hospital og de tonstunge følsomme maskiner kan kun transporteres, samles og vedligeholdes af specialiserede fagfolk med erfaring og tekniske færdigheder.

Derfor tilbyder Scandinavian Medical Systems en komplet business til business løsning, som garanterer maskinens kvalitet og funktionalitet.

Scandinavian Medical Solutions tilbyder hospitaler og klinikker verden over et tilgængeligt, pålideligt og bæredygtigt økosystem for handel med scanningsudstyr og skaber dermed grundlag for en cirkulær økonomi, hvor eksisterende materiel får nyt liv.

 

 

Vedhæftninger

Abonner på vores selskabsmeddelelser

Hold dig opdateret ved at abonnere på vores selskabsmeddelelser.

Besøg vores nyhedsrum, og se flere selskabsmeddelelser fra os.

Vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye