
Topdanmark Forsikring A/S udsteder 1.000 mio. kr. kapitalbeviser (ansvarlig lånekapital)
14. december 2021
Med nr. 16/2021
Topdanmark Forsikring A/S udsteder 1.000 mio. kr. kapitalbeviser (ansvarlig lånekapital)
Som offentliggjort i selskabsmeddelelse nr. 11/2021 har Topdanmark Forsikring A/S indfriet kapitalbeviser for 850 mio. kr. udstedt i 2015.
Som led i den vedvarende indsats for at optimere kapitalstrukturen, vil Topdanmark Forsikring A/S den 16. december udstede kapitalbeviser for samlet nominelt 1.000 mio. kr. Udstedelsen af 1.000 mio. kr. er en private placement tegnet af If.
Kapitalbeviserne udgør ansvarlig lånekapital og forrentes i perioden fra og med den 16. december 2021 til den 16. december 2031 med 1,25% p.a.+ 3-måneders CIBOR. Hvis CIBOR skulle bortfalde inden den 16. december 2031, bliver If og Topdanmark enige om en relevant substitut.
Kapitalbeviserne forfalder til indfrielse til kurs 100 den 16. december 2031. Topdanmark har ret til at førtidsindfri kapitalbeviserne til kurs 100 fra og med den 16. december 2026 under forudsætning af, at kravene i Solvens II efterleves, inklusive Finanstilsynets forudgående godkendelse.
Eventuelle henvendelser:
Robin Løfgren, Head of Investor Relations
Direkte nummer: 44 74 40 17
Mobilnummer: 29 62 16 91
Topdanmark Forsikring A/S
CVR nr. 78416114
Borupvang 4
2750 Ballerup
Kontakter
Om Topdanmark A/S
Topdanmark er et af landets største forsikrings- og pensionsselskaber.
I mere end 100 år har vi hjulpet vores kunder med at passe på det, der betyder mest. Forebygge og begrænse skader. Sikre økonomisk tryghed før og efter pensionsalderen. Til gavn for både mennesker og miljø.
Det gør os til en attraktiv virksomhed – ikke kun for vores kunder, men også for vores medarbejdere, aktionærer og verden omkring os.
Læs mere om Topdanmark på topdanmark.com
Selskabsmeddelelser på andre sprog
Abonner på vores selskabsmeddelelser
Hold dig opdateret ved at abonnere på vores selskabsmeddelelser.
Besøg vores nyhedsrum, og se flere selskabsmeddelelser fra os.
Vores nyhedsrum