Flügger group A/S

2021/17 - Et historisk stærkt 2020/21 og nye strategiske målsætninger om at nå 3,5 mia. DKK i omsætning i 2023/24

24.6.2021 12:12:09 CEST | Flügger group A/S | Årsrapport

Regnskabsåret 2020/21 byder på markant vækst i både omsætning og EBIT. Flügger leverer 14% vækst i omsætningen og 174% vækst i indtjeningen, der stiger fra 83 mio. DKK året før til 228 mio. DKK, svarende til en EBIT-margin på 10,6%. Koncernen opdaterer sine langsigtede målsætninger for 2023/24 til en omsætning på 3,5 mia. DKK og en EBIT-margin på 10%.

Sune Schnack, CEO: ”2020/21 har været uforudsigeligt, og ulig noget andet år. I Flügger kan vi se tilbage på et regnskabsår, hvor vi trods stor uforudsigelighed passerede flere økonomiske milepæle. Vi har leveret solide resultater i alle årets fire kvartaler, godt hjulpet på vej af de mange renoverings- og maleprojekter vores kunder har igangsat under COVID-19. Vi har desuden været begunstiget af, at både boligsalg og nybyggeri har ligget på et højt niveau. Sidst men ikke mindst høster vi frugterne af vores igangværende effektiviseringstiltag og en positiv påvirkning fra opkøbet af den polske malingsproducent Unicell. I forlængelse af de gode resultater har vi fastsat nye strategiske mål for 2023/24, som understreger vores ambitioner om vækst – både organisk og gennem opkøb”. 

  • Omsætningen blev 2.162 mio. DKK mod 1.895 mio. DKK året før, svarende til 14% vækst

  • EBIT steg fra 83 mio. DKK året før til 228 mio. DKK, svarende til en EBIT-margin på 10,6%. Flügger har dermed nået et sundt niveau for indtjeningen og er kommet på niveau med koncernens konkurrenter

  • I regnskabsåret 2021/22 forventes en omsætning i niveauet 2.500-2.700 mio. DKK og EBIT i niveauet 220-270 mio. DKK

  • Koncernens langsigtede målsætning for 2023/24 justeres, og Flügger group sigter nu mod at nå en omsætning på 3,5 mia. DKK og en EBIT-margin på 10%, mod tidligere udmeldte 2,5 mia. DKK og EBIT-margin på +8%. Flügger forventer, at stigningen i omsætning skal opnås ved fortsat at fokusere på effektiviseringer og øget digitalisering, og gennem en kombination af organisk vækst samt opkøb på eksisterende markeder, herunder gerne Østeuropa

 

Flügger group A/S

Bestyrelsen

Vedhæftninger

Abonner på vores selskabsmeddelelser

Hold dig opdateret ved at abonnere på vores selskabsmeddelelser.

Besøg vores nyhedsrum, og se flere selskabsmeddelelser fra os.

Vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye