BactiQuant A/S

Indkaldelse til ordinær generalforsamling i BactiQuant A/S

30.3.2021 16:06:13 CEST | BactiQuant A/S | Indkaldelse til generalforsamling

Bestyrelsen i BactiQuant A/S indkalder herved selskabets aktionærer til ordinær generalforsamling, der finder sted: Torsdag den 15. april 2021 kl. 15:00, Dr Neergaards Vej 3, 2970 Hørsholm

COVID-19-foranstaltninger

I lyset af COVID-19-situationen opfordres samtlige aktionærer - af hensyn til alles sikkerhed og for at mindske risikoen for smittespredning i videst muligt omfang - indtrængende til ikke at deltage fysisk i generalforsamlingen.

Aktionærerne vil i stedet have mulighed for at følge generalforsamlingen via livestreaming og til at stemme forud for generalforsamlingen - enten ved brevstemme eller ved at afgive fuldmagt til bestyrelsen. Generalforsamlingen vil blive afholdt på dansk på selskabets adresse, og der vil ikke blive serveret forplejning.

Hvis en aktionær, mod forventning, ønsker at deltage fysisk i generalforsamlingen, skal der bæres mundbind for at få adgang til og deltage i generalforsamlingen. Deltagere skal derudover som betingelse for deltagelse følge Sundhedsstyrelsen gældende anbefalinger samt eventuelle anvisninger fra generalforsamlingens dirigent, herunder respektere eventuelle afstandskrav. Hvis du er syg, utilpas eller på anden måde har mistanke om, at du kan være smittet med COVID-19, beder vi dig om at blive hjemme.

 

Dagsorden

Den ordinære generalforsamling indkaldes med følgende dagsorden i henhold til vedtægternes punkt 8.19:

  1. Valg af dirigent
  2. Bestyrelsens beretning om Selskabets virksomhed i det forløbne regnskabsår
  3. Fremlæggelse og godkendelse af årsrapporten
  4. Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab
  5. Godkendelse af vederlag til bestyrelsen for indeværende regnskabsår
  6. Valg af bestyrelse
  7. Valg af revisor
  8. Opdatering af de registrerede oplysninger om Selskabets reelle ejerskab
  9. Eventuelle forslag fra bestyrelse og/eller direktion
  10. Eventuelt

De fuldstændige forslag følger nedenfor.

 

Fuldstændige forslag

Ad 1. Valg af dirigent

Bestyrelsen foreslår, at advokat Nicholas Lerche-Gredal vælges som dirigent.

 

Ad 3. Fremlæggelse og godkendelse af årsrapporten

Bestyrelsen foreslår, at generalforsamlingen godkender den reviderede årsrapport for 2020.

 

Ad 4. Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab

Bestyrelsen foreslår, at generalforsamlingen godkender bestyrelsens forslag til disponering af resultatet, der fremgår af den fremlagte reviderede årsrapport.

 

Ad 5. Godkendelse af vederlag til bestyrelsen for indeværende regnskabsår

I henhold til selskabets vederlagspolitik foreslår bestyrelsen, at generalforsamlingen godkender bestyrelsens vederlag for det indeværende regnskabsår som følger:

  • Bestyrelsesmedlemmer modtager et honorar på DKK 100.000
  • Bestyrelsesformanden modtager et honorar på DKK 240.000

 

Ad 6. Valg til bestyrelse

Bestyrelsen foreslår genvalg af følgende medlemmer til bestyrelsen:

  • Henrik Enegaard Skaanderup, bestyrelsesformand
  • Leo Rasmussen
  • Morten Miller

 

Bestyrelsen foreslår at udvide bestyrelsen med valg af:

  • Mette Juhl Jørgensen
  • Michael Stanley Pedersen

Beskrivelser af Mette Juhl Jørgensen og Michael Stanley Pedersen er vedlagt indkaldelsen som bilag.

 

Ad 7. Valg af revisor

Bestyrelsen foreslår genvalg af KPMG P/S.

 

Ad 8. Opdatering af de registrerede oplysninger om Selskabets reelle ejerskab

Bestyrelsen vurderer, at der ikke behov for at foretage ændringer af de registrerede oplysninger om selskabets reelle ejerskab.

 

Hørsholm, 30. marts 2021

Bestyrelsen

*****

Aktiekapitalens størrelse og aktionærernes stemmeret

Selskabets aktiekapital udgør kr. 922.393,25 fordelt på aktier á kr. 0,05. Hver aktie à kr. 0,05 giver én stemme på generalforsamlingen.

 

Vedtagelseskrav

Vedtagelse af forslagene under dagsordenens punkt 1, 3, 4, 5, 6 og 7 kræver simpelt stemmeflertal, jf. vedtægternes punkt 8.14 og selskabslovens § 105.

 

Registreringsdato

En aktionærs ret til at deltage i og afgive stemmer på generalforsamlingen fastsættes i forhold til de aktier, som aktionæren besidder på registreringsdatoen, der ligger 1 uge før generalforsamlingens afholdelse, jf. vedtægternes punkt 8.8.

Registreringsdatoen er torsdag den 8. april 2021 kl. 23:59.

Det er kun aktionærer, der på registreringsdatoen er aktionærer i selskabet, der har ret til at deltage i og stemme på generalforsamlingen.

 

Afstemning, fuldmagt og brevstemme

Aktionærerne opfordres til at stemme enten ved brevstemme eller ved at afgive fuldmagt til bestyrelsen og dermed undlade at møde op på generalforsamlingen. Der kan kun afgives stemme via brevstemme, fuldmagt eller ved fysisk fremmøde efter tildeling af adgangskort. Der kan ikke afgives stemme via live-streamingen.

Brevstemme- og fuldmagtsblanket er vedlagt indkaldelsen som bilag, og er tilgængelig på selskabets hjemmeside på https://bactiquant.com/investors. Hvis brevstemme- og fuldmagtsblanketter anvendes, skal de sendes til Computershare A/S enten på gf@computershare.dk eller Computershare A/S, Lottenborgvej 26D, 1.sal, 2800 Kgs. Lyngby.

Brevstemmer og fuldmagter til bestyrelsen skal være modtaget senest mandag den 12. april 2021 kl. 23:59.

En brevstemme, som er modtaget, kan ikke tilbagekaldes.

 

Tilmelding og adgangskort

Deltagelse via live-streaming

Bestyrelsen opfordrer aktionærerne til at følge generalforsamlingen via live-streaming. For at kunne følge live-streamingen anmodes aktionærerne om at registrere deres e-mailadresse på selskabets aktionærportal, samt bestille et adgangskort. Ved bestilling af adgangskort kan angives om hvorvidt aktionæreren har til hensigt at møde fysisk eller livestreame generalforsamlingen. Aktionærportalen er tilgængelig på selskabets hjemmeside på https://bactiquant.com/investors, eller som alternativ til aktionærportalen udfylde tilmeldingsblanketten, der er vedlagt som bilag til indkaldelsen Tilmeldingsblanketten skal sendes til Computershare på gf@computershare.dksenest mandag den 12. april 2021 kl. 23:59. Information og link til live-streamingen vil herefter blive sendt til den e-mailadresse, som aktionæren har angivet på aktionærportalen.

 

Fysisk fremmøde (anbefales ikke af bestyrelsen)

Såfremt aktionærer ønsker at møde op fysisk, og ikke følge bestyrelsens opfordring til i stedet at følge generalforsamlingen via live-streaming og enten brevstemme eller afgive fuldmagt til bestyrelsen, gælder følgende:

En aktionær eller dennes fuldmægtig, der ønsker at deltage fysisk i generalforsamlingen, skal senest mandag den 12. april 2021 kl. 23:59 have anmodet om at få udstedt adgangskort. Adgangskort udstedes til den, der ifølge ejerbogen er noteret som aktionær på registreringsdatoen, eller som selskabet pr. registreringsdatoen har modtaget meddelelse fra med henblik på indførsel i ejerbogen.

Adgangskort til generalforsamlingen kan rekvireres via selskabets aktionærportal eller tilmeldingsblanketten med dennes instrukser for deadlines og forsendelse. Tilmeldingsblanketten er vedhæftet som bilag til indkaldelsen.

Aktionærerne opfordres til at registrere deres email og bestille adgangskort via Aktionærportalen, som kan tilgås via følgende link https://bactiquant.com/investors.  Hvis der ikke er oplyst en emailadresse, så kan adgangskortet downloades via aktionærportalen.

 

Såfremt aktionærer trods COVID-19 restriktioner møder fysisk op til generalforsamlingen, da skal adgangskortet medbringes til generalforsamlingen enten elektronisk på smartphone/tablet eller i printet udgave.

Stemmesedler vil blive udleveret i adgangskontrollen på generalforsamlingen.

Aktionærer, der deltager fysisk i generalforsamlingen, skal bære mundbind i overensstemmelse med de nuværende anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen. Hvis du er syg, utilpas eller på anden måde har mistanke om, at du kan være smittet med COVID-19, beder vi dig om at blive hjemme.

Fremlæggelse af dokumenter

Senest 2 uger før generalforsamlingen vil dagsordenen og de fuldstændige forslag samt årsrapporten være tilgængelige for aktionærerne på selskabets hjemmeside på https://bactiquant.com/investors.

 

Spørgsmål fra aktionærer

Aktionærerne kan forud for generalforsamlingen indsende korte skriftlige spørgsmål til selskabets ledelse om forhold af betydning for vurdering af årsrapporten for 2020 eller selskabets stilling i øvrigt eller for eventuelle forslag, hvorom der skal træffes beslutning på generalforsamlingen. Sådanne spørgsmål skal sendes via e-mail til investor@bactiquant.com. Af praktiske årsager bedes aktionærerne stille spørgsmål senest mandag den 12. april 2021 kl. 12.00.

Under generalforsamlingen kan aktionærerne stille korte skriftlige spørgsmål til selskabets ledelse ved hjælp af live-streamingens beskedfunktion og mundtligt ved fysisk fremmøde.

Af hensyn til afviklingen af generalforsamlingen henstiller bestyrelsen til at aktionærer i videst muligt omfang indsender spørgsmål skriftligt forud for generalforsamlingen. Disse vil enten blive besvaret skriftligt forud for generalforsamlingen eller mundtligt på generalforsamlingen.

Bilag

  • Brevstemme- og fuldmagtsblanket
  • Tilmeldingsblanket
  • CV Mette Juhl Jørgensen
  • CV Michael Stanley Pedersen

Kontakter

Henrik Skaanderup

Bestyrelsesformand

henrik-skaanderup@mail.dk

John Norden

Certificeret rådgiver til Nasdaq First North

jn@nordencef.dk

Om BactiQuant A/S

Bactiquant has developed a technology that will revolutionize the monitoring of bacterial contamination levels in water and ensure optimum usage and handling of water around the world to the benefit of our customers and sustainability of our planet. To show our commitment to the environment, we have aligned our business with four of the UN's Sustainable Development Goals. We believe that Bactiquant will be the world leader within mobile and online surveillance of bacterial contamination levels, and we are already well on our way. Headquartered in Denmark and operating across five continents, our customers come from a wide range of industries such as public water utility companies, industries needing water cooling or requiring wastewater treatment, as well as aquaculture.

Vedhæftninger

Abonner på vores selskabsmeddelelser

Hold dig opdateret ved at abonnere på vores selskabsmeddelelser.

Besøg vores nyhedsrum, og se flere selskabsmeddelelser fra os.

Vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye