
Demant A/S: Opdaterede forventninger til H2 2020
Selskabsmeddelelse nr 2020-14 11. december 2020
Opdaterede forventninger til H2 2020
Forventninger til omsætningsvækst (inkl. EPOS) i H2 indsnævret opad til 12-14 % (tidl. 8-13 %) i lokal valuta
EBIT-forventninger for H2 indsnævret opad til DKK 1.400-1.550 mio. (tidl. DKK 1.200-1.500 mio.)
Fortsat stor usikkerhed på grund af stigende smittetal og deraf følgende restriktioner
- Koncernens forventninger til omsætningsvækst (inkl. EPOS) i H2 indsnævres opad til 12-14 % (tidligere 8-13 %) i lokal valuta som følge af en lidt højere end forventet vækst i vores forretning for detailsalg af høreapparater, hovedsageligt i Europa, samt i Kommunikation (vores headset- og audiovirksomhed EPOS). Indførelsen af nye restriktioner på de fleste større høresundhedsmarkeder siden medio oktober har indtil videre ikke haft væsentlig finansiel indvirkning på koncernen.
- Vores forventninger til omsætningsvæksten inkluderer vækst fra akkvisitioner på lidt under 12 procentpoint, hvoraf ca. 10 procentpoint kan henføres til konsolideringen af EPOS. Vi forventer fortsat, at omsætningen vil blive negativt påvirket af valutakurser med ca. 3 % i H2, hvilket også omfatter valutakurssikring.
- Som tidligere udmeldt var omsætningen i sammenligningsperioden negativt påvirket med omkring DKK 575 mio. som følge af it-hændelsen, der fandt sted den 3. september 2019. Af dette beløb kan ca. DKK 300 mio. henføres til vores forretning for engrossalg af høreapparater og ca. DKK 275 mio. til vores detailforretning.
- I forhold til vores senest udmeldte forventninger har vi fortsat realiseret OPEX-besparelser. I H2 forventer vi derfor nu flad (tidligere lav encifret) vækst i OPEX (inkl. EPOS) i lokal valuta sammenlignet med sam-me periode sidste år. Ud over vores fokus på stram omkostningsstyring skyldes denne udvikling også en positiv effekt på DKK 50 mio. som følge af tilbageførsel af en del af den hensættelse til tab på debitorer, der blev indregnet i H1, og som samlet set beløb sig til DKK 150 mio. Derudover er besparelserne også drevet af støtte fra offentlige kompensationsordninger på ca. DKK 100 mio. globalt, som vi tidligere har informeret om.
- Som følge af vores forventninger om højere omsætningsvækst og fortsatte OPEX-besparelser forventer vi nu et resultat af primær drift (EBIT) i H2 på DKK 1.400-1.550 mio. (tidligere DKK 1.200-1.500 mio.) før engangseffekter relateret til EPOS. Hvis vi medregner det negative EBIT på DKK 193 mio., der blev realiseret i H1, svarer vores forventninger til et EBIT for hele året på DKK 1.207-1.357 mio. før engangseffekter relateret til EPOS.
- Vi forventer nu at realisere negative engangseffekter relateret til EPOS på DKK 70-90 mio. (tidligere negative engangseffekter på DKK 85-105 mio.) som følge af ekstraordinære omkostninger til at etablere EPOS-brandet i markedet. Dette er lavere end vores tidligere forventninger, idet coronavirus har resulteret i forsinkelse af nogle af de store markedsførings-events, der oprindeligt var planlagt i 2020.
- Koncernens pengestrømme er forblevet stærke, og vi forventer fortsat, at vores pengestrømme fra driftsaktiviteter (CFFO) samt frie pengestrømme for H2 vil stige i forhold til niveauet i H1.
- Vores forventninger til H2 er sammenfattet i tabellen nedenfor. Intervallerne i vores forventninger afspejler, at der fortsat er stor usikkerhed som følge af de stigende smittetal og de deraf følgende restriktioner på de fleste markeder. På globalt niveau har vi for nyligt kunnet konstatere, at bedringen i alle dele af høresundhedsmarkedet nu taber fart. Dette skyldes især USA, hvor de restriktioner, der for nyligt er indført på statsniveau, ser ud til at have medført en opbremsning i bedringen. Udviklingen kan også henføres til udviklingsmarkederne og til NHS i Storbritannien, hvor bedringen nu i noget tid er haltet efter den positive udvikling på andre markeder. I Europa har efterspørgslen efter høresundhedsløsninger vist sig at være mere modstandsdygtig over for de nyligt indførte restriktioner, og i Asien og Pacific er de fleste markeder næsten fuldt normaliseret.
Sammenfatning af forventningerne til H2 2020
Vækst (i lokal valuta) |
Rapporteret H1 2020 |
Tidl. forventninger til H2 2020 |
Nye forventninger til H2 2020 |
Koncernomsætning: |
-18 % |
8-13 % |
12-14 % |
Høreapparater, engrosforretning |
-25 % |
Mere eller mindre flad |
|
Høreapparater, detailforretning |
-31 % |
Positiv, midt-encifret |
|
Høreimplantater |
-18 % |
Mindre negativ vs. medio august |
|
Diagnostik |
-2 % |
Marginalt positiv |
|
Kommunikation (EPOS) |
7 procentpoint* |
9-10 procentpoint* |
Ca. 10 procentpoint* |
OPEX |
-4 % |
Positiv, lav encifret |
Flad vækst |
|
|
|
|
Øvrige nøgletal (DKK mio.) |
|
|
|
EBIT før EPOS-engangseffekter |
-193 |
1.200-1.500 |
1.400-1.550 |
EPOS-engangseffekter |
307 |
-85 til -105 |
-70 til -90 |
*Bidrag til koncernens samlede vækst i lokal valuta (EPOS var ikke konsolideret i 2019).
Ved spørgsmål, kontakt venligst en af kontaktpersonerne angivet nedenfor. I henhold til vores finanskalender planlægges koncernens årsrapport for 2020 offentliggjort den 9. februar 2021.
Yderligere information: Søren Nielsen, koncernchef og adm. direktør Telefon +45 3917 7300 |
Øvrige kontaktpersoner: René Schneider, CFO Mathias Holten Møller, Head of Investor Relations Christian Lange, Investor Relations Officer Trine Kromann-Mikkelsen, VP Corporate Communications and Relations |
Om Demant A/S
Demant is a world-leading hearing healthcare group that offers solutions and services to help people with hearing loss connect with the world around them. In every aspect, from hearing devices, hearing implants, diagnostics to audio and video solutions and hearing care all over the world, Demant is active and engaged. Our innovative technologies and know-how help improve people’s health and hear-ing. We create life-changing differences through hearing health.
Selskabsmeddelelser på andre sprog
Vedhæftninger
Abonner på vores selskabsmeddelelser
Hold dig opdateret ved at abonnere på vores selskabsmeddelelser.
Besøg vores nyhedsrum, og se flere selskabsmeddelelser fra os.
Vores nyhedsrum