Kapitalforeningen Formuepleje Penta

Kapitalforeningen Formuepleje Penta

16.12.2019 17:24:00 CET | Kapitalforeningen Formuepleje Penta | Andre oplysningsforpligtelser offentliggjort efter børsens regler

Bestyrelsen har i samråd med Formuepleje besluttet at tilpasse og præcisere kommunikationen vedrørende målsætningen for Kapitalforeningen Formuepleje Penta.

Ønsket er, at der bliver sat endnu større fokus på risikoegenskaberne ved alle Formueplejes investerings- og kapitalforeninger, samt at investorerne mere tydeligt kan sammenligne deres investeringsalternativer i forskellige risikokategorier fra lav risiko til høj risiko.

Derfor vil foreningen ikke som hidtil anvende et fastsat forventet akkumuleret afkastmål over en investeringshorisont på 5 år. Tilsvarende vil de hidtidigt anvendte risikomål, hvor risikoen måltes over tre år med en sandsynlighed på 95 procent, ikke længere blive brugt i kommunikationen.

Derimod vil der fremadrettet blive lagt vægt på at Penta er en investering som egner sig bedst til investorer som befinder sig i risikokategorien ”høj”.

Investeringsstrategien er ikke ændret og Kapitalforeningen Formuepleje Penta vil helt som hidtil søge at levere det bedste risikojusterede afkast inden for sin risikokategori.


Eventuelle henvendelser vedrørende denne meddelelse kan rettes til direktør Søren Astrup på tlf. 87 46 49 20.

Med venlig hilsen

Søren Astrup, direktør
Formuepleje A/S

Om Kapitalforeningen Formuepleje Penta

Kapitalforeningen Formuepleje Penta er stiftet den 10. juli 2013. Foreningen er registreret hos Erhvervsstyrelsen med CVR-nr. 35401407 og Finanstilsynet med FT-nr. 24.024. Foreningens Forvalter er Formuepleje A/S. Der kan findes yderligere information om Foreningen på www.formuepleje.dk.

Vedhæftninger

Abonner på vores selskabsmeddelelser

Hold dig opdateret ved at abonnere på vores selskabsmeddelelser.

Besøg vores nyhedsrum, og se flere selskabsmeddelelser fra os.

Vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye