Dataproces Group A/S

Dataproces indgår ny rådgivningsaftale – samlet Tysklandssalg for regnskabsåret passerer 500.000 kr.

11.11.2026 15:54:26 CET | Dataproces Group A/S | Investor Nyheder

Investor Nyhed nr. 58/2026: Dataproces indgår ny rådgivningsaftale – samlet Tysklandssalg for regnskabsåret passerer 500.000 kr.

Dataproces har gennem samarbejdet med Lexis & Rother fået sin sjette rådgivningsopgave i Tyskland. Opgaven vedrører skoleudviklingsplanlægning og bringer selskabets samlede Tysklandssalg for regnskabsåret 2026/27 over 500.000 kr.

Den nye opgave omfatter en samlet skoleudviklingsplan for specialskoler under en tysk Landkreis og tre byer. Planen skal understøtte den fremtidige udvikling af specialskoleområdet på tværs af de involverede myndigheder.

Aftalen bygger videre på de tidligere salg gennem Lexis & Rother, herunder beskrevet i investornyhed nr. 46/2026 af 5. oktober 2026. Partnerskabet og overtagelsen af aktiviteter blev offentliggjort i selskabsmeddelelse nr. 10/2026 af 9. juni 2026.

Administrerende direktør Kasper Lund Nødgaard udtaler:

”At vores samlede Tysklandssalg for regnskabsåret nu har passeret 500.000 kr., er en vigtig milepæl for os. Med den sjette rådgivningsopgave gennem Lexis & Rother ser vi, at samarbejdet løbende skaber konkrete opgaver.

Det understøtter vores tilgang til det tyske marked, hvor vi kombinerer lokale partneres faglighed og relationer med vores egne kompetencer. Opgaverne skaber omsætning og giver os samtidig erfaring og et tættere kendskab til kommunernes behov.”

Aftalen ændrer ikke selskabets finansielle forventninger til regnskabsåret 2026/27.

Kontakter

John Norden

Certified Advisor

JN@nordencef.dk

Kasper Lund Nødgaard

CEO/Administrerende direktør

kn@dataproces.dk

Om Dataproces Group A/S

Dataproces er et innovativt IT- og konsulenthus med speciale i løsninger, der er målrettet landets kommuner og deres digitale administration. Løsningerne spænder bredt fra robotteknologi og SaaS til dataanalyser samt sparring og rådgivning. Udgangspunktet og formålet er dog altid det samme: At bruge data til at skabe ny viden, smartere processer og øget effektivitet til gavn for både borger og kommune.

Dataproces – vi skaber værdi med data!

Selskabsmeddelelser på andre sprog

Vedhæftninger

Abonner på vores selskabsmeddelelser

Hold dig opdateret ved at abonnere på vores selskabsmeddelelser.

Besøg vores nyhedsrum, og se flere selskabsmeddelelser fra os.

Vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye