
Dataproces indgår den første abonnementsaftale på SchulRadar i Tyskland
5.11.2026 10:10:34 CET | Dataproces Group A/S | Investor Nyheder
Investor Nyhed nr. 55/2026: Dataproces indgår den første abonnementsaftale på SchulRadar i Tyskland
Dataproces har indgået den første abonnementsaftale på SchulRadar med en tysk kommune gennem samarbejdet med Ulrike Lexis fra Lexis & Rother.
SchulRadar er en videreudvikling af den Excel-model til elevtalsmonitorering, som Dataproces overtog fra Lexis & Rother i juni 2026. Modellens faglige metoder og beregninger er omsat til en SaaS-løsning, der hjælper kommunerne med at følge elevtalsudviklingen og planlægge skolekapaciteten. Hvor Excel-leveringen bestilles særskilt hvert år, bygger SchulRadar på et løbende softwareabonnement.
Administrerende direktør Kasper Lund Nødgaard udtaler:
”Det er netop det, vi vil med vores opkøb og partnerskaber: overtage faglig viden og gennemprøvede metoder og videreudvikle dem til vidensbaseret software. Med SchulRadar omsætter vi en klassisk rådgivningsopgave til en skalerbar løsning, som understøtter kommunernes planlægning og skaber tilbagevendende indtægter for Dataproces.”
Aftalen følger op på overtagelsen af aktiviteter fra Lexis & Rother, jf. selskabsmeddelelse nr. 10/2026, og de tidligere udmeldinger om elevtalsmonitorering, jf. investornyhed nr. 50/2026 og 51/2026.
Indgåede aftaler om elevtalsmonitorering
| Leveringsform | Antal aftaler i regnskabsåret 2026/27 | Aftaleform |
| Excel – årlig opdatering | 4 | Engangsydelse, som bestilles særskilt hvert år |
| SchulRadar – software | 1 | Løbende softwareabonnement |
| I alt | 5 |
Aftalen ændrer ikke selskabets finansielle forventninger til regnskabsåret 2026/27.
Kontakter
Om Dataproces Group A/S
Dataproces er et innovativt IT- og konsulenthus med speciale i løsninger, der er målrettet landets kommuner og deres digitale administration. Løsningerne spænder bredt fra robotteknologi og SaaS til dataanalyser samt sparring og rådgivning. Udgangspunktet og formålet er dog altid det samme: At bruge data til at skabe ny viden, smartere processer og øget effektivitet til gavn for både borger og kommune.
Dataproces – vi skaber værdi med data!
Selskabsmeddelelser på andre sprog
Vedhæftninger
Abonner på vores selskabsmeddelelser
Hold dig opdateret ved at abonnere på vores selskabsmeddelelser.
Besøg vores nyhedsrum, og se flere selskabsmeddelelser fra os.
Vores nyhedsrum