Erria A/S

Erria A/S har afsluttet aktietilbagekøbsprogram

3.8.2026 08:00:03 CEST | Erria A/S | Intern viden

Selskabsmeddelelse nr. 23

Bestyrelsen i Erria A/S meddeler herved, at selskabets aktietilbagekøbsprogram er gennemført og afsluttet. Programmet blev iværksat den 29. juni 2026 og er nu endeligt afsluttet.

Programresultat

Aktietilbagekøbsprogrammet er gennemført inden for de fastsatte rammer. Selskabet har i alt erhvervet 152.639 egne aktier svarende til en samlet investering på DKK 617.199, ud af en ramme på op til DKK 2,0 mio.

Parameter

Resultat

Programperiode

29. juni 2026 – 31. juli 2026

Antal tilbagekøbte aktier

152.639 stk.

Samlet investeret beløb

DKK 617.199

Gennemsnitlig købskurs (VWAP)

DKK 4,04 pr. aktie

Laveste købskurs

DKK 3,58 pr. aktie

Højeste købskurs

DKK 6,86 pr. aktie

Udnyttelse af ramme

30,9 % (af DKK 2,0 mio.)

Alle handler er gennemført af Danske Bank A/S på vegne af Erria A/S via handelsplatformen DSME (Nasdaq Copenhagen).

Baggrund for delvis udnyttelse af rammen

Aktietilbagekøbsprogrammet blev påbegyndt den 29. juni 2026 til en kurs på DKK 3,58. I programperioden steg ERRIA-aktien markant, med kurser op til DKK 6,86 i uge 29 (uge af 14. juli 2026). Som følge af den væsentlige kursstigning valgte bestyrelsen at sætte opkøbet på standby og afvente den videre kursudvikling frem mod programmets planlagte udløbsdato den 31. juli 2026. Da aktiekursen ikke returnerede til niveauer, der vurderedes fordelagtige for yderligere opkøb, besluttede bestyrelsen at lade programmet udløbe uden yderligere transaktioner.

Den opnåede gennemsnitskurs på DKK 4,04 afspejler, at størstedelen af opkøbet er gennemført til kurser tæt på initieringskursen, hvilket vurderes at være i aktionærernes interesse.

Detaljeret handelsoversigt

Nedenstående tabel viser de daglige transaktioner gennemført af Danske Bank A/S på vegne af Erria A/S:

Dato

Antal aktier (#)

Kurs (DKK)

Bruttoværdi (DKK)

 

29-06-2026

50.000

3,58

179.000

 

30-06-2026

33.500

3,62

121.270

 

01-07-2026

7.000

3,70

25.900

 

02-07-2026

18.323

3,82

69.994

 

03-07-2026

2.816

3,94

11.095

 

06-07-2026

10.000

3,99

39.900

 

07-07-2026

2.000

4,00

8.000

 

13-07-2026

2.000

4,15

8.300

 

14-07-2026

7.000

4,22

29.540

 

15-07-2026

5.000

5,78

28.900

 

16-07-2026

5.000

6,86

34.300

 

17-07-2026

10.000

6,10

61.000

 

I alt

152.639

4,04

617.199

 

Selskabets beholdning af egne aktier

Efter programmets afslutning ejer Erria A/S 152.639 egne aktier, svarende til ca. 1,11 % af den samlede udstedte aktiekapital på 13.767.755 aktier (pr. dags dato).

Egne aktier erhvervet gennem tilbagekøbsprogrammet er tiltænkt anvendelse som betalingsmiddel ved fremtidige virksomhedserhvervelser som led i Errias M&A-strategi, jf. selskabsmeddelelse nr. 22 af 29. juni 2026.

Fremadrettet

Bestyrelsen vil løbende vurdere, om yderligere tilbagekøb er hensigtsmæssige inden for rammerne af den på generalforsamlingen den 8. april 2026 meddelte bemyndigelse, som udløber den 1. april 2027.

 

Kontakt:  

For yderligere information, kontakt venligst adm. direktør Henrik N. Andersen på +45 3336 4400.

Henrik N. Andersen          

Adm. direktør

                     

Søren Storgaard

Bestyrelsesmedlem

 

Certified Adviser

Norden CEF A/S

John Norden

Om Erria A/S

Om Erria A/S

Erria A/S er en dansk børsnoteret holdingkoncern noteret på Nasdaq First North Growth Market Denmark (ticker: ERRIA, ISIN: DK0060101483) med aktiviteter i Danmark, Vietnam og Singapore.

Errias forretningsmodel er baseret på serviceindtægter frem for ejerskab af aktiver. Koncernen betjener globale shippingselskaber, energivirksomheder og offshoreoperatører gennem fem forretningsenheder: shipmanagement, marine warranty survey og offshore personelservice (Erria A/S), maritim teknisk rådgivning  (Nordic Marine Partner), servicering af rednings- og brandslukningsudstyr (Mermaid Maritime Vietnam), drift af containerdepoter (Erria Container Services) samt produktion og distribution af containerforseglingsprodukter (Cathay Seal).

Vedhæftninger

Abonner på vores selskabsmeddelelser

Hold dig opdateret ved at abonnere på vores selskabsmeddelelser.

Besøg vores nyhedsrum, og se flere selskabsmeddelelser fra os.

Vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye