Per Aarsleff Holding A/S

Aarsleffs køb af CG Jensen og Adserballe & Knudsen er gennemført

8.6.2026 11:29:04 CEST | Per Aarsleff Holding A/S | Investor Nyheder

Per Aarsleff Holding A/S’ køb af CG Jensen A/S og Adserballe & Knudsen A/S samt de tilknyttede selskaber er gennemført. Det sker, efter at de nødvendige myndighedsgodkendelser er opnået.

Opkøbet styrker Aarsleff-koncernens position inden for bolig- og bygningsrenovering samt nybyggeri, særligt i Storkøbenhavn, og tilfører samtidig ekstra kapacitet på anlægsområdet. CG Jensen og Adserballe & Knudsen deler kultur og tilgang med Aarsleff samt et stærkt fokus på egenproduktion, hvilket giver et solidt udgangspunkt for et tæt og værdifuldt samarbejde – til gavn for medarbejdere, kunder og projekter.

Handlen blev meddelt Nasdaq den 24. februar og omfatter også selskaberne CG Jensen Ejendomme A/S, Ryttermarken ApS og CG Jensen Forsyning A/S. Ultimo april offentliggjorde de fem selskaber regnskabstal for 2025, som viser en samlet omsætning på 2,3 milliarder kroner og et EBIT-resultat på 107 millioner kroner.

”Nu hvor handlen er gennemført, kan vi sætte gang i samarbejdet og integrationen. CG Jensen og Adserballe & Knudsen kommer med stærke kompetencer og ekstra kapacitet. Nu handler det om at få bragt vores faglige styrker og kapaciteter i spil på tværs, så vi står endnu stærkere,” siger Jesper Kristian Jacobsen, administrerende koncerndirektør i Aarsleff.

Den kontante købspris udgjorde 766 millioner kroner med aftalte købesumsreguleringer, herunder forrentning frem til closing og resultatafhængige reguleringer. 

Kontakter

Jesper Kristian Jacobsen

Administrerende koncerndirektør / Group CEO

Om Per Aarsleff Holding A/S

Aarsleff-koncernen opererer på internationalt niveau inden for anlæg og byggeri med udgangspunkt i en førende position i Danmark. Koncernen består af en portefølje af selvstændige konkurrencedygtige selskaber med hver deres særlige kompetencer.

Selskabsmeddelelser på andre sprog

Abonner på vores selskabsmeddelelser

Hold dig opdateret ved at abonnere på vores selskabsmeddelelser.

Besøg vores nyhedsrum, og se flere selskabsmeddelelser fra os.

Vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye