
Udvidelse af aktietilbagekøbsprogram med DKK 20 millioner
18.5.2026 08:03:57 CEST | RTX | Erhvervelse eller afhændelse af egne aktier
Nørresundby, den 18. maj 2026
Selskabsmeddelelse nr. 33/2026
RTX A/S annoncerer en udvidelse af det igangværende aktietilbagekøbsprogram, der blev igangsat den 1. september 2025, annonceret i selskabsmeddelelse 16/2025 den 28. august 2025.
Bestyrelsen har besluttet at øge det nuværende aktietilbagekøbsprogram med yderligere DKK 20 millioner. Som følge heraf øges det samlede maksimale tilbagekøb under programmet til DKK 40 millioner. Tilbagekøbsperioden for programmet forlænges desuden med et år til og løber indtil 1. september 2027.
Aktietilbagekøbsprogrammet er iværksat i henhold til den bemyndigelse, som bestyrelsen fik på den ordinære generalforsamling den 25. januar 2024, og som bemyndiger RTX til at erhverve egne aktier til en nominel værdi, der ikke overstiger 10% af aktiekapitalen.
Aktietilbagekøbet udføres i overensstemmelse med artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 596/2014 af 16. april 2014 (MAR) og Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/1052, også kaldet Safe Harbour-forordningen. RTX er til enhver tid berettiget til at suspendere eller stoppe programmet efter meddelelse til Nasdaq Copenhagen. Enhver sådan beslutning vil blive offentliggjort i en selskabsmeddelelse.
Det styrende princip for RTX's politik for kapitalallokering og -struktur er at: (i) opretholde tilstrækkelig finansiel fleksibilitet til at realisere RTX's strategiske mål, herunder investeringer i vækstmuligheder samt sikre den robusthed i balancen, der er nødvendig for langsigtede rammeaftaler, som er nødvendige for at understøtte driften. Samtidig (ii) at sikre en finansiel struktur, der maksimerer afkastet for vores aktionærer.
RTX har udpeget Danske Bank som lead manager for aktietilbagekøbsprogrammet. Danske Bank vil træffe sine egne handelsbeslutninger og handle uafhængigt af og uden indflydelse eller involvering fra RTX som krævet i Safe Harbour-forordningen.
Under dette aktietilbagekøbsprogram kan RTX tilbagekøbe aktier op til maksimalt 40 millioner DKK og højst til en beholdning på 829.783 aktier, svarende til 10 % af aktiekapitalen i RTX A/S.
Aktier erhvervet under programmet kan ikke købes til en pris, der overstiger den højeste af (i) prisen for den seneste uafhængige transaktion på Nasdaq Copenhagen og (ii) prisen for det højeste uafhængige bud på Nasdaq Copenhagen på tidspunktet for transaktionen.
Det samlede antal aktier, der kan købes på en enkelt handelsdag, må ikke overstige 25% af den gennemsnitlige daglige handelsvolumen i løbet af de foregående 20 handelsdage på Nasdaq Copenhagen.
Pr. 13. maj 2026 ejer RTX 455.008 egne aktier med en nominel værdi på DKK 5, svarende til 5,48% af aktiekapitalen.
Spørgsmål og yderligere oplysninger:
Administrerende direktør Henrik Mørck Mogensen, tel +45 96 32 23 00
CFO Mille Tram Lux, tel +45 96 32 23 00
Kontakter
Om RTX
RTX innoverer, designer og producerer trådløse kommunikationsløsninger inden for Enterprise, Healthcare og ProAudio. I tæt samarbejde med vores kunder tilbyder vi skræddersyede, 'turn-key', end-to-end-løsninger med fuld produktlivscyklusstyring, designet til at gøre en forskel på markedet. Vi er en global virksomhed med over 300 ansatte på vores lokationer i Danmark, Hong Kong, Rumænien og USA.
Selskabsmeddelelser på andre sprog
Vedhæftninger
Abonner på vores selskabsmeddelelser
Hold dig opdateret ved at abonnere på vores selskabsmeddelelser.
Besøg vores nyhedsrum, og se flere selskabsmeddelelser fra os.
Vores nyhedsrum