
Børsmeddelelse nr. 9 2026, Styrkelse af kapitalgrundlaget ved optagelse af konvertible lån
1.5.2026 14:21:40 CEST | Ennogie | Intern viden
Ennogie Solar Group A/S har i overensstemmelse med vedtægternes § 3f i dag optaget konvertible lån for i alt DKK 8,0 mio. hos to långivere. Med disse konvertible lån og øvrige lån på DKK 3,5 mio. som oplyst i børsmeddelelse nr. 7 den 30. april 2026, har ledelsen allerede nu sikret kapitalbehovet nævnt i 2025 årsrapporten offentliggjort den 7. april 2026 på op til DKK 10 mio.
Hovedvilkårene for de konvertible lån er:
- Långiver har ret til at konvertere lån inklusive påløbne renter til aktier i selskabet.
- Konverteringskursen er fastsat til DKK 3,14 pr. aktie.
- Långivers ret til at konvertere lånene til aktier i selskabet kan udnyttes i en periode på 20 dage, der påbegyndes på datoen for offentliggørelsen af Ennogie Solar Groups delårsrapport for 1. kvartal 2027.
Ved konvertering af lånene til nye aktier vil de nye aktier udstedes uden fortegningsret for selskabets eksisterende aktionærer og med samme rettigheder som selskabets eksisterende aktier. De nye aktier vil blive søgt optaget til handel på Nasdaq Copenhagen i forbindelse med udstedelsen.
Beslutningen om udstedelse af de konvertible lån vil blive optaget i selskabets vedtægter. Selskabets opdaterede vedtægter vil blive lagt på hjemmesiden.
Med venlig hilsen
Ennogie Solar Group A/S
Bestyrelsen
Kontakter
Om Ennogie
Ennogie Solar Group er en grøn vækstvirksomhed, der udvikler, producerer og sælger bygningsintegrerede solcelletage og energisystemer.
Vedhæftninger
Abonner på vores selskabsmeddelelser
Hold dig opdateret ved at abonnere på vores selskabsmeddelelser.
Besøg vores nyhedsrum, og se flere selskabsmeddelelser fra os.
Vores nyhedsrum