
Forløb af den ordinære generalforsamling i Kapitalforeningen Formuepleje Epikur
14.4.2026 13:11:57 CEST | Kapitalforeningen Formuepleje Epikur | Forløb af generalforsamling
Kapitalforeningen Formuepleje Epikur har afholdt ordinær generalforsamling den 14. april 2026.
Årsrapport
Årsrapporten udviste et resultat for foreningen på 23 mio. kr. samt en formue på 1.308 mio. kr. ultimo 2025.
Generalforsamlingen godkendte årsrapporten, herunder honorar til bestyrelsen.
Forslag om vedtægtsændringer
Generalforsamlingen godkendte de af bestyrelsen fremsatte forslag til vedtægtsændringer.
Valg til bestyrelsen
Lars Sylvest og Hanne Søndergaard Birkmose var på valg, og Hanne Søndergaard Birkmose var villig til genvalg. Bestyrelsen indstillede, at Hanne Søndergaard Birkmose blev genvalgt, og at Kathrine Vester Holm blev valgt som nyt bestyrelsesmedlem.
Generalforsamlingen godkendte indstillingen, hvorefter bestyrelsen kom til at bestå af følgende bestyrelsesmedlemmer: Carsten With Thygesen, Michael Vinther, Hanne Søndergaard Birkmose og Kathrine Vester Holm.
Valg af revision
Bestyrelsen foreslog genvalg af EY Godkendt Revisionspartnerselskab som Foreningens revisor.
Generalforsamlingen godkendte indstillingen, hvorefter EY Godkendt Revisionspartnerselskab blev genvalgt.
Med venlig hilsen
Morten Mikkelsen
Om Kapitalforeningen Formuepleje Epikur
Kapitalforeningen Formuepleje Epikur er stiftet den 10. juli 2013. Foreningen er registreret hos Erhvervsstyrelsen med CVR-nr. 35401288 og Finanstilsynet med FT-nr. 24.029. Foreningens Forvalter er Formuepleje A/S. Der kan findes yderligere information om Foreningen på www.formuepleje.dk.
Abonner på vores selskabsmeddelelser
Hold dig opdateret ved at abonnere på vores selskabsmeddelelser.
Besøg vores nyhedsrum, og se flere selskabsmeddelelser fra os.
Vores nyhedsrum