
Beslutninger på den ordinære generalforsamling 2026 i Ørsted A/S
9.4.2026 12:08:21 CEST | Ørsted A/S | Forløb af generalforsamling
Ørsted A/S har i dag afholdt ordinær generalforsamling, hvor følgende beslutninger blev vedtaget:
Den reviderede årsrapport for 2025 og anvendelse af overskud
- Den reviderede årsrapport for 2025 blev godkendt.
- I overensstemmelse med bestyrelsens forslag udbetales der ikke udbytte til aktionærerne for regnskabsåret 2025.
Decharge, vederlag og valg
- Generalforsamlingen meddelte bestyrelsen og direktionen decharge.
- Vederlagsrapporten for 2025 blev godkendt.
- Det foreslåede vederlag til bestyrelsen for 2026 blev godkendt.
- Lene Skole og Andrew Brown blev genvalgt som henholdsvis formand og næstformand for bestyrelsen.
- Julia King og Julian David Waldron blev genvalgt som bestyrelsesmedlemmer, og Karen Dyrskjøt Boesen, Karl Johnny Hersvik og Samuel Leupold blev valgt som nye bestyrelsesmedlemmer.
- PricewaterhouseCoopers blev genvalgt som selskabets revisor.
Andet
- Forslag fra bestyrelsen om bemyndigelse til køb af egne aktier blev vedtaget.
- Forslag om at udarbejde dokumenter til generalforsamlinger på engelsk blev vedtaget.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:
Global Media Relations
99 55 95 52
globalmedia@orsted.com
Investor Relations
Rasmus Keglberg Hærvig
99 55 90 95
IR@orsted.com
Om Ørsted
Ørsted er verdensførende inden for udvikling, opførelse og drift af havvindmølleparker og har sin kerneforretning i Europa. Ørsted har mere end 30 års erfaring inden for havvind og har en installeret havvindkapacitet på 10,2 GW og 8,1 GW under opførelse. Ørsted har en samlet installeret kapacitet af vedvarende energi på over 18 GW på tværs af Europa, Nordamerika og Asien og Stillehavsområdet. Selskabets portefølje omfatter også landvind, solenergi, energilagring, bioenergianlæg og handel med energi. Ørsted er anerkendt som et af verdens førende selskaber inden for bæredygtighed og har en vision om en verden, der udelukkende kører på grøn energi. Ørsted har ca. 8.000 medarbejdere og har hovedsæde i Danmark. Ørsteds aktier er noteret på Nasdaq Copenhagen (Orsted). I 2025 var koncernens driftsresultat eksklusive nye partnerskaber og annulleringsomkostninger 25,1 mia. kr. (3,4 mia. euro). Du kan læse mere om Ørsted på orsted.com eller ved at følge os på LinkedIn og Instagram.
Selskabsmeddelelser på andre sprog
Vedhæftninger
Abonner på vores selskabsmeddelelser
Hold dig opdateret ved at abonnere på vores selskabsmeddelelser.
Besøg vores nyhedsrum, og se flere selskabsmeddelelser fra os.
Vores nyhedsrum