
ECS forlænger reefer-samarbejde med Maersk – depotaktiviteter for tørlastcontainere udfases
20.3.2026 12:07:39 CET | Erria A/S | Investor Nyheder
Investor nyhed nr. 1.
Erria A/S kan oplyse, at datterselskabet Erria Container Services (“ECS”) har fået forlænget samarbejdet med Maersk om håndtering og reparation af reefer-containere i yderligere 2 år.
Samtidig har Maersk meddelt, at samarbejdet vedrørende ECS’ depot i Binh Duong, som håndterer tørlastcontainere, ikke forlænges. Samarbejdet om depotet har været løbende siden 2013, hvor ECS overtog selskabet fra APM Terminals.
Som følge heraf vil ECS afvikle depotaktiviteterne i Binh Duong. Afviklingen forventes at medføre, at cirka 20 medarbejdere bliver berørt. Erria vil håndtere processen ordentligt og ansvarligt i tæt dialog med de relevante parter.
Den manglende forlængelse af depotkontrakten forventes at påvirke omsætningen negativt med et encifret millionbeløb på årsbasis.
Administrerende direktør Henrik N. Andersen udtaler:
“Vi er tilfredse med, at Maersk har valgt at forlænge samarbejdet med ECS inden for reefer-området i yderligere 2 år. Det bekræfter vores stærke position og kompetencer inden for specialiserede containerløsninger. Samtidig er vi naturligvis ærgerlige over, at det mangeårige samarbejde omkring tørlastdepotet i Binh Duong ophører. Vi vil nu gennemføre en ansvarlig afvikling af depotet og samtidig fastholde fokus på vores øvrige aktiviteter og vækstmuligheder.”
Ovenstående hændelser påvirker ikke selskabets guidance for 2026.
For yderligere information, kontakt venligst adm. direktør Henrik N. Andersen på tlf. +45 33 36 44 00.
Henrik N. Andersen
CEO
Søren Storgaard
Bestyrelsesformand
Certified adviser
Norden CEF A/S
John Norden
Om Erria A/S
Erria A/S is a Denmark-listed conglomerate involved in Shipping, Offshore & Logistic worldwide. Erria was founded in 1992 and the Company’s objective is to gain extensive expertise in niche areas and through this to obtain a favorable market position.
It is the overall strategy of Erria A/S to differentiate from competitors by offering a wide range of services in a close partnership with the customer.
The main business areas of the Company are
- Shipping.
- Marine Warranty Survey.
- Offshore Personnel Services.
- Service of life-saving & firefighting equipment.
- Logistics, which consists of container depot handling, maintenance and repair of containers in Vietnam.
- Manufacturing of a wide range of products including security seals and security bags.
Vedhæftninger
Abonner på vores selskabsmeddelelser
Hold dig opdateret ved at abonnere på vores selskabsmeddelelser.
Besøg vores nyhedsrum, og se flere selskabsmeddelelser fra os.
Vores nyhedsrum