
2026/3 - Kvartalsmeddelelse 3. kvartal 2025/26
19.3.2026 13:31:48 CET | Flügger group A/S | Delårsrapport/Periodemeddelelse (Q1 og Q3)
Hvis intet andet er nævnt, vedrører kommentarer i denne meddelelse 3. kvartal 2025/26. Omsætningsdata for finansårets første ni måneder (ÅTD) fremgår sidst i rapporten.
Væsentlige begivenheder i 3. kvartal 2025/26
- Omsætningen i 3. kvartal 2025/26, som er koncernens lavsæson, blev 451 mio. DKK mod 447 mio. DKK samme periode året før, svarende til en stigning på 1 %. Omsætningen 1. kvartal – 3. kvartal (ÅTD) blev dermed 1.715 mio. DKK, hvilket ligeledes er en stigning på 1 % sammenholdt med samme periode sidste år.
- Segment Nordic havde i 3. kvartal fremgang i salget hos både de professionelle malere og private forbrugere, hvilket kompenserede for den igangværende udfasning af private-label lavpriskategorien. Således lykkedes det segment Nordic at ende 3. kvartal på samme niveau som sidste år.
- Segmentet International voksede 4 % i kvartalet (ÅTD: 3%) drevet af den polske forretning, der havde en vækst på 12 %, mens der samlet set er en mindre tilbagegang i andre lande. I Polen er der generel fremgang på tværs af kundetyper, og for at understøtte dette har Flügger åbnet yderligere 3 nye butikker i regnskabsårets første 9 måneder.
Uændrede forventninger til 2025/26
De nuværende forventninger til 2025/26 er uændrede i forhold til tidligere udmeldinger.
- Omsætning: 2.200-2.400 mio. DKK
- EBIT: 100-120 mio. DKK
CEO i Flügger, Sune Schnack udtaler:
"Vi følger fortsat vores plan for året og oplever generel fremgang i kerneforretningen på vores hovedmarkeder. Vores strategiske udfasning af lavprisprodukter påvirker toplinjen en smule – særligt i Danmark – men vi ser samtidig vækst hos både kvalitetsbevidste privatforbrugere og professionelle malere i Norden og Polen.
Finansielt er tredje kvartal mindre begivenhedsrigt, da det er lavsæson. Til gengæld har vi forberedt os grundigt på finansårets sidste kvartal, hvor højsæsonen begynder.”
For yderligere information, kontakt:
Casper Paggio Hansson Felt
Tlf. +45 27 53 28 99
Mail: cafel@flugger.com
Vedhæftninger
Abonner på vores selskabsmeddelelser
Hold dig opdateret ved at abonnere på vores selskabsmeddelelser.
Besøg vores nyhedsrum, og se flere selskabsmeddelelser fra os.
Vores nyhedsrum