
Orientering om fejlberegning af indre værdi i Investeringsforeningen Formuepleje
4.3.2026 14:45:50 CET | Investeringsforeningen Formuepleje | Indreværdi
Formuepleje A/S har afdækket en fejl i beregningen af indre værdi for følgende afdelinger under Investeringsforeningen Formuepleje, jfr. § 75, stk. 1 i lov om investeringsforeninger mv.
- Mix Low (ISIN: DK0060455962)
- Mix Medium (ISIN: DK0060182897)
- Mix High (ISIN: DK0060182970)
- Limittellus (ISIN: DK0060502631)
- Better World Environmental Leaders (ISIN: DK0061068624)
- Better World Global Opportunities (ISIN: DK0061146529)
- Globale Aktier (ISIN: DK0060337095)
- Globale Aktier II (ISIN: DK0064192835)
- Globale Aktier - Akkumulerende (ISIN: DK0061146602)
- Global Future (ISIN: DK0062499737)
- Global Future Udloddende (ISIN: DK0064192751)
Der var en fejlberegning af Afdelingens indre værdi fra kl. 11.53 til kl. 12.03 den 2. marts 2026, hvor den oplyste indre værdi var mellem -20,8% og 51,9% for lav/høj.
Investeringsforvaltningsselskabet har informeret Børsmæglerforeningen om den pågældende fejl og anmodet depotselskabet om at informere de berørte investorer herom.
Meddelelsen vil blive offentliggjort på foreningens hjemmeside (www.formuepleje.dk).
Fondsmæglere, der har formidlet kunders handel af andele i det pågældende tidsrum, bedes informere de berørte investorer om forholdet og opfordre dem til at kontakte Formuepleje A/S med henblik på berigtigelse af fejlen.
Investorer, som hverken har købt eller solgt andele i tidsrummet, er ikke påvirket af fejlberegningen.
Eventuelle spørgsmål vedrørende denne meddelelse kan rettes til Steen Lunde på tlf. 87 46 49 50.
På foreningens vegne,
Peter Kjærgaard, direktør
Formuepleje A/S
Kontakter
Om Investeringsforeningen Formuepleje
Investeringsforeningen Formuepleje er stiftet den 14. november 1994. Foreningen er registreret hos Erhvervsstyrelsen med CVR-nr. 18226243 og Finanstilsynet med FT-nr. 11080. Foreningens investeringsforvaltningsselskab er Formuepleje A/S.
Der kan findes yderligere information om Foreningen på www.formuepleje.dk.
Abonner på vores selskabsmeddelelser
Hold dig opdateret ved at abonnere på vores selskabsmeddelelser.
Besøg vores nyhedsrum, og se flere selskabsmeddelelser fra os.
Vores nyhedsrum