Danfoss A/S

Danfoss løfter performance med rekordhøjt cash flow

3.3.2026 09:00:00 CET | Danfoss A/S

3. marts, 2026 | Nordborg, Danmark

Hovedpunkter:

  • Disciplineret eksekvering og implementering af ny LEAP 2030-strategi viser resultater i alle forretningssegmenter.
  • Salget voksede organisk med 3% til 9,4 mia. EUR, drevet af en stærk vækst på 9% i andet halvår, mod -3% i H1.  
  • Operationel EBITA-margin steg med 0,4 procentpoint til 12,9%, samtidig med at investeringer i innovation (R&D) blev øget til 5,3% af salget.
  • Cash flow nåede et rekordhøjt niveau på 734 mio. EUR, en stigning på 57%.
  • Vores egne CO2-udledninger (scope 1 og 2) blev reduceret med 33%.  
  • For 2026 forventes et salg i intervallet 9,1–10,6 mia. EUR, og den operationelle EBITA-margin forventes at ligge mellem 12,8–14,3%.

"I 2025 forbedrede vi kvartal for kvartal vores finansielle resultater og leverede et rekordhøjt cash flow. Jeg er stolt af den stærke eksekvering, vores globale teams har leveret i dette volatile miljø. Det er også en fornøjelse at se, hvordan vores nye LEAP 2030-strategi og vores nye decentrale Operating Model allerede viser sin effekt. Resultaterne i 2025 er udtryk for robusthed og en stor dedikation og indsats fra vores engagerede teams globalt," siger Kim Fausing, koncernchef i Danfoss.

 

Vores vækstmomentum blev betydeligt forbedret i løbet af 2025, og vi leverede 9% vækst i andet halvår. Det samlede salg nåede 9,4 mia. EUR, svarende til en organisk vækst på 3%. En svækket dollarkurs påvirkede vores omsætning negativt med 3%, hvorimod påvirkningen på vores operationelle EBITA-margin var begrænset på grund af vores regionale produktionsset-up. Den operationelle EBITA-margin blev løbende forbedret gennem året og landede på 12,9%, svarende til en forbedring på 0,4 procentpoint. Den operationelle EBITA udgjorde 1.213 mio. EUR. Cash flow nåede et rekordhøjt niveau på 734 mio. EUR, og sammen med en stærk balance er vi godt positioneret til fortsat at investere i både organisk og uorganisk vækst.

 

Ser man på den geografiske udvikling, forbedrede vi gennem året vores performance i Asien, primært drevet af Kina, hvor salget voksede med 13%. I Europa lader genopretningen af markedet vente på sig, og året sluttede med et fald på 2%. I Nordamerika leverede Danfoss Climate Solutions en imponerende organisk vækst på 26% drevet af stor efterspørgsel efter løsninger til datacentre. Danfoss Power Solutions oplevede også solid efterspørgsel fra datacentre i Nordamerika. Den fortsatte cykliske nedgang i landbrugssektoren trak dog den samlede vækst for segmentet ned, hvilket resulterede i en samlet tilbagegang på 2%.

 

Inden for vores forretningssegmenter leverede Danfoss Climate Solutions et stærkt og robust resultat, understøttet af høj efterspørgsel efter energieffektive løsninger, elektrificering og løsninger til datacentre. Danfoss Power Electronics and Drives viste ligeledes en solid udvikling, især drevet af Drives-forretningen. Danfoss Power Solutions oplevede positiv vækst i andet halvår. Også her var den positive udvikling drevet af datacentre, men segmentet var samtidig påvirket af lav efterspørgsel fra landbruget.

 

I 2025 fortsatte vi med at skalere vores datacenterforretning gennem tætte partnerskaber med hyperscalers, co-locaters og chipleverandører. Salget til datacentre udgør nu omkring 7% af vores samlede omsætning, hvilket næsten er en fordobling på et år. Vores innovative og bæredygtige teknologier til både luft- og væskekøling af datacentre udgør fortsat en af de vigtigste vækstmuligheder på tværs af alle tre forretningssegmenter.

 

"Med en stærk balance og et rekordhøjt cash flow er vi godt positioneret til fortsat at investere i både organisk vækst og M&A. De globale megatrends skaber fortsat betydelige muligheder for Danfoss, og med vores brede produktportefølje og globale tilstedeværelse har vi aldrig været mere relevante. Vi styrker løbende vores partnerskaber med kunderne og er godt rustet til fremtiden. Denne optimisme styrkes yderligere af det imponerende engagement, jeg ser på tværs af Danfoss her ved indgangen til 2026,” siger Kim Fausing.

 

Førende med branchens bredeste produktportefølje

Vi investerer målrettet i at have det bredeste sortiment af innovative, bæredygtige og konkurrencedygtige teknologier og løsninger. Samtidig fokuserer vi på at styrke vores førende positioner i de tre forretningssegmenter. I tråd med LEAP 2030-strategien er vores R&D-investeringer øget til 5,3% af salget.

 

I 2025 opkøbte Danfoss Power Solutions en ledende producent af fittings til hydraulikslanger, og vi styrkede dermed vores førende position inden for hydraulik til både mobile og industrielle anvendelser samt datacentre. I Danfoss Power Electronics and Drives har vi som led i vores aktive porteføljestyring besluttet at finde en bedre ejer til vores Automotive Electrification-forretning. Som konsekvens heraf er denne forretning blevet reklassificeret som ophørende aktivitet i vores årsrapport.

 

Styrkelse af produktionskapaciteten regionalt

Vi investerede 342 mio. EUR i CapEx for at styrke og udvide vores produktionskapacitet med nye fabrikker i Amerika, Europa og Kina. Investeringerne i fabrikker lokalt bringer os tættere på vores kunder og øger konkurrenceevnen, serviceniveauet og vores robusthed. Samtidig har vi udvidet kapaciteten i vores Application Development Centers (ADC'er) og laboratorier. Her oplever vores kunder Danfoss-teknologier i deres applikationer.

 

Stærk digital rygrad på plads

I 2025 er vi fortsat med at høste fordelene af vores betydelige investeringer i vores digitale infrastruktur, rene data og automatiserede processer. Vi kan nu anvende AI, hvor det skaber reel værdi og forøger hastighed og præcision med henblik på en forbedret kundeoplevelse og en øget produktivitet. Et eksempel er vores håndtering af kundeordrer. I dag modtages og håndteres 75% af alle kundeordrer digitalt, og der er et betydeligt potentiale i anvendelse af AI.

 

Bæredygtighed driver vores konkurrenceevne

Bæredygtighed er integreret i vores LEAP 2030-strategi og en central del af det, vi tilbyder vores kunder. I 2025, fem år før tid, nåede vi vores tidligere SBTi-validerede mål om at reducere egne udledninger (scope 1 og 2) med 46,2% inden 2030. Det vidner om en effektiv eksekvering af vores dekarboniseringsinitiativer. Alene i 2025 reducerede vi vores egne udledninger med 33%. På den baggrund har vi skærpet ambitionsniveauet yderligere med et opdateret, kortsigtet SBTi-valideret mål og et nyt, langsigtet mål om at opnå net zero-udledning i hele værdikæden inden 2050. Vi har desuden forbedret vores ratings hos både EcoVadis og CDP.

 

Finansielle forventninger til 2026

Vi har fortsat en ambition om at øge eller fastholde vores markedsandele. Salget forventes i intervallet 9,1-10,6 mia. EUR for hele året. Den operationelle EBITA-margin forventes mellem 12,8-14,3% efter fortsatte investeringer i nye produkter og løsninger. Vi fastholder vores ambitiøse mål om konkurrencedygtig dekarbonisering af vores egen drift globalt inden 2030.

 

Hoved- og nøgletal for 2025

  • Salget nåede 9.430 mio. EUR (2024: 9.496 mio.) med en organisk vækst på 3%.
  • Investeringer i innovation (R&D) steg til 503 mio. EUR (2024: 476 mio.), svarende til 5,3% af salget (2024: 5,0%).
  • Operationel EBITA nåede 1.213 mio. EUR (2024: 1.185 mio.), hvilket førte til en operationel EBITA-margin på 12,9% (2024: 12,5%), en stigning på 0,4 procentpoint.
  • Resultat efter skat nåede 446 mio. EUR (2024: 370 mio.), en stigning på 21%.
  • Investeringer (CapEx) fraregnet M&A var 342 mio. EUR (2024: 362 mio.), svarende til 3,6% af salget.
  • Cash flow efter finansielle poster og skat (før M&A) udgjorde 734 mio. EUR (2024: 467 mio.), en stigning på 57%.

 

Om Danfoss A/S

About Danfoss A/S: Danfoss engineers solutions that increase machine productivity, reduce emissions, lower energy consumption, and enable electrification.

Our solutions are used in areas such as refrigeration, air conditioning, heating, power conversion, motor control, industrial machinery, marine, and on- and off-highway equipment. We also provide solutions for data centers, renewable energy, energy storage, heat recovery, as well as contribute to district energy solutions for cities.


Our innovative engineering dates back to 1933. Danfoss is family-owned and employs over 39,000 people. We create long-term value for our customers in more than 100 countries with a global footprint of around 100 factories.

For further information please contact:

Lars Grubak Lohff, Head of Media Relations

Phone: +45 29266754

Email: lars.lohff@danfoss.com

Selskabsmeddelelser på andre sprog

Vedhæftninger

Abonner på vores selskabsmeddelelser

Hold dig opdateret ved at abonnere på vores selskabsmeddelelser.

Besøg vores nyhedsrum, og se flere selskabsmeddelelser fra os.

Vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye