Erria A/S

Erria A/S udmelder tostrenget vækststrategi og planlægger to kapitalforhøjelser

23.2.2026 17:10:12 CET | Erria A/S | Intern viden

Selskabsmeddelelse nr. 5

Indeholder intern viden

Bestyrelsen i Erria A/S (”Erria”) har revurderet selskabets kapitalanvendelse, og besluttet at prioritere langsigtet værdiskabelse gennem en disciplineret, både organisk og opkøbsbaseret, vækst frem for udlodning og aktietilbagekøb som tidligere udmeldt. Bestyrelsen vurderer, at denne tostrengede vækststrategi, understøttet af fortsat stram kapitaldisciplin og klare investeringskriterier, forventes at være den mest værdiskabende løsning for selskabets aktionærer på både kort og lang sigt. Bestyrelsen sætter derfor gang i en rettet emission på 6,5 mio. DKK.

Efter at have sikret forbedret indtjening, styrket cashflow og strammere omkostningsstruktur vurderer bestyrelsen i Erria, at koncernen nu står i en gunstig position, hvor kapital kan allokeres til en vækststrategi, der både bygger på organisk vækst og opkøb. I stedet for at reducere kapitalbasen gennem udlodning eller aktietilbagekøb, finder bestyrelsen efter nærmere overvejelser det mest langsigtet værdiskabende at reinvestere kapitalen i organiske initiativer og opkøb, som kan løfte indtjeningsniveauet, styrke markedspositionen og forbedre afkastet på investeret kapital på både den korte og lange bane.

Det internationale shipping og offshore marked udvikler sig hastigt, og vi ser ind i et marked, hvor vores ekspertise og erfaring, kombineret med vores positive cashflow, giver os mulighed for at være ambitiøse på vækstfronten. Vi har styr på vores udgifter, vi vokser organisk, og vi har samtidigt bevist, at vi kan integrere nye opkøb effektivt og øge vores marginer. Pengene skal nu ud og arbejde i markedet til gavn for den langsigtede vækst og profitabilitet. Derfor har vi besluttet foreløbigt at droppe udlodning og aktietilbagekøb og fremadrettet prioritere anvendelsen af kapital til investeringer og opkøb, der strategisk og operationelt kan styrke koncernen”, siger direktør i Erria, Henrik N. Andersen.

Som led i implementeringen af vækststrategien planlægger Erria at gennemføre to kapitalforhøjelser.

”Med over 20 års erfaring som udgangspunkt ser vi ind i et marked med historisk mange og oplagte investerings- og opkøbsmuligheder, som passer direkte ind i Errias forretningsmodel. Bestyrelsen har derfor vurderet, at tiden er rigtig til at prioritere vækst gennem både organiske investeringer og opkøb frem for udlodning og aktietilbagekøb. Med de planlagte kapitalforhøjelser sikrer vi, at Erria står finansielt stærkt til at gennemføre denne tostrengede vækststrategi til gavn for selskabet og dets aktionærer”, siger bestyrelsesformand i Erria, Søren Storgaard.

Der bliver således tale om to kapitalforhøjelser: Først en rettet emission målrettet nye aktionærer med stærke forretningsmæssige kompetencer og dernæst en fortegningsemission målrettet Errias godt 1.150 eksisterende aktionærer.

1. Rettet emission til professionelle og langsigtede investorer

Den rettede emission forventes gennemført til en begrænset kreds af professionelle og langsigtede investorer med kendskab til selskabets forretningsmodel og vækststrategi samt komplementerende kompetencer.

Formålet med den rettede emission er at:

  • sikre Erria et hurtigt og robust kapitalberedskab, så selskabet kan agere rettidigt, når konkrete investeringer og opkøbsmuligheder opstår
  • tilføre koncernen investorer med strategisk og finansiel forståelse for Errias marked og vækstpotentiale
  • styrke selskabets finansielle fundament forud for den efterfølgende fortegningsemission
  • reducere eksekveringsrisikoen i forbindelse med fremtidige investeringer og opkøb ved at have kapitalen på plads inden konkrete transaktioner indgås

Bestyrelsen vurderer, at en rettet emission er den mest effektive metode til hurtigt at etablere det nødvendige kapitalberedskab, som vækststrategien forudsætter.

Fastlæggelse af tegningskurs

Tegningskursen i den rettede emission fastsættes med baggrund i den volumenvægtede gennemsnitskurs (VWAP) for Errias aktie på Nasdaq First North GM Copenhagen i perioden fra og med den 27. januar 2026 til og med handelsdagen den 23. februar 2026, som er forud for gennemførelsen af den rettede emission, svarende til de 20 sidste børsdage.

2. Efterfølgende fortegningsemission til eksisterende aktionærer

Den efterfølgende fortegningsemission har til formål at give eksisterende aktionærer mulighed for at deltage i kapitalrejsningen på tilsvarende vilkår som investorerne i den rettede emission.

Fortegningsemissionen forventes gennemført snarest muligt efter den rettede emission og skal:

  • give aktionærerne mulighed for at opretholde deres relative ejerandele
  • udvide selskabets kapitalgrundlag yderligere i takt med implementeringen af vækststrategien
  • understøtte finansieringen af konkrete opkøb, som forventes identificeret i forlængelse af kapitalrejsningen

Bestyrelsen anser fortegningsemissionen som et væsentligt element i den samlede finansieringsstruktur og som et klart signal om, at vækststrategien gennemføres i tæt samspil med selskabets nuværende ejerkreds.

3. Anvendelse af provenu fra begge kapitalforhøjelser

Provenuet fra begge kapitalforhøjelser vil blive anvendt målrettet til finansiering af organiske investeringer og opkøb i overensstemmelse med den nye strategi.

De to kapitalforhøjelser skal ses som indbyrdes forbundne elementer i én samlet finansieringsplan, der skal sikre Erria det nødvendige kapitalberedskab til at kunne handle hurtigt og disciplineret, når konkrete investerings- og opkøbsmuligheder opstår.

4. Aktionærhensyn i den samlede kapitalstruktur

Bestyrelsen lægger vægt på, at den efterfølgende fortegningsemission giver eksisterende aktionærer mulighed for at deltage i kapitalrejsningen på vilkår, der tilgodeser deres ejerposition.

Fortegningsemissionen forventes påbegyndt den 20. april 2026 og giver eksisterende aktionærer mulighed for at tegne aktier med en rabat på 20 % i forhold til tegningskursen i den rettede emission. Størrelsen på denne fortegningsemission forventes at blive ca. 16,12 mio. DKK.

Erria forventer at offentliggøre yderligere information om de konkrete vilkår for fortegningsemissionen i selskabsmeddelelsen i forbindelse med gennemførelsen af den rettede emission.

Kontakt:

For yderligere information, kontakt venligst adm. direktør Henrik N. Andersen på +45 3336 4400.

Henrik N. Andersen          

Adm. direktør

                     

Søren Storgaard

Bestyrelsesformand

 

Certified Adviser

Norden CEF A/S

John Norden

 

Press contact

Gullev & Co.

Boris Gullev

Om Erria A/S

Erria A/S is a Denmark-listed conglomerate involved in Shipping, Offshore & Logistic worldwide. Erria was founded in 1992 and the Company’s objective is to gain extensive expertise in niche areas and through this to obtain a favorable market position.

It is the overall strategy of Erria A/S to differentiate from competitors by offering a wide range of services in a close partnership with the customer.

The main business areas of the Company are

  • Shipping.
  • Marine Warranty Survey.
  • Offshore Personnel Services.
  • Service of life-saving & firefighting equipment.
  • Logistics, which consists of container depot handling, maintenance and repair of containers in Vietnam.
  • Manufacturing of a wide range of products including security seals and security bags.

Vedhæftninger

Abonner på vores selskabsmeddelelser

Hold dig opdateret ved at abonnere på vores selskabsmeddelelser.

Besøg vores nyhedsrum, og se flere selskabsmeddelelser fra os.

Vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye