
FOM Technologies indgår samarbejde med amerikanske Honeywell.
4.3.2026 15:00:00 CET | FOM Technologies | Investor Nyheder
Investor nyhed nr. 63 – 2026 | København den 4. marts 2026
FOM Technologies (NASDAQ First North: FOM) offentliggør hermed et strategisk samarbejde med Honeywell (NASDAQ: HON) omkring optimeret elektrode produktion. Det første fælles projekt omhandler levering af udstyr til det amerikansk-baserede Alabama Mobility and Power (AMP) Center med det formål at transformere batteriproduktion.
Under dette partnerskab vil FOM Technologies integrere sin slot-die coating-teknologi i Honeywells AI-drevne Battery Manufacturing Excellence Platform (Battery MXP). Samarbejdet fokuserer på at optimere elektrode-produktion – en kritisk og kompleks fase i batterisamling – for at forbedre celleudbytte og sikkerhed. Den kombinerede løsning vil blive placeret i University of Alabamas nye forskningslaboratorium, Alabama Mobility and Power (AMP) Center, der planlægges at åbne i 2. kvartal 2026. Faciliteten vil fungere som et førende træningscenter for den næste generation af batteriingeniører og bygge bro mellem R&D (forskning og udvikling) og industriel produktion i stor skala. FOM Technologies har tidligere annonceret dette projekt, jf. investor nyhed # 54.
Hovedpunkter:
- Præcisionsteknik: FOM’s coating-løsninger sikrer en ensartet elektrodekvalitet, hvilket er afgørende for højtydende battericeller.
- AI-integration: Honeywells Battery MXP udnytter kunstig intelligens til at automatisere og skalere produktionen effektivt.
- Uddannelse af arbejdsstyrken: AMP-centret vil tilbyde praktisk erfaring til studerende og fagfolk ved brug af FOM og Honeywells end-to-end automatisering.
Dette samarbejde sigter mod at fremme automatiseringen af slot-die coating ved at tilbyde en fuldt integreret løsning. Kunder på tværs af industrier forventes at drage fordel af højere udbytte, forbedret gennemløb og øget datatilgængelighed for operatører. Partnerskabet forventes at skabe værdi inden for sektorer som batteriproduktion, Defence, MedTech samt andre avancerede materialer.
”Hos FOM tror vi på, at de mest innovative løsninger opstår gennem tæt samarbejde med vores kunder og partnere. Med Honeywell træder vi ind i den bedste række. Honeywells ekspertise inden for automatisering og kontrolsystemer vil styrke vores portefølje betydeligt og udvide vores rækkevidde på krævende industrielle markeder. Kombineret med FOM’s high-end slot-die teknologi repræsenterer Honeywells skala og kapabiliteter et stærkt match. Vi ser lovende udsigter for innovation og kundeværdi, og vi er fuldt dedikerede til at gøre vores samarbejde til en succes,” siger Martin Kiener, grundlægger og CEO for FOM Technologies Inc.
Dette samarbejde er et strategisk initiativ og påvirker ikke tidligere udmeldte finansielle forventninger. Partnerskabet forpligter ikke parterne til specifikke fremtidige ordremængder og udgør på nuværende tidspunkt ikke nogen garanti for yderligere omsætning.
Om Honeywell
Honeywell International Inc. er et børsnoteret multinationalt konglomerat med hovedkvarter i Charlotte, North Carolina, USA. Virksomheden opererer inden for tre stærke megatrends – automatisering, fremtidens luftfart og energiomstilling – understøttet af driftssystemet Honeywell Accelerator og IoT-platformen Honeywell Forge. Honeywell er en integreret driftsvirksomhed, der betjener en bred vifte af industrier og geografiske områder verden over. Honeywell hjælper organisationer med at løse verdens sværeste og mest komplekse udfordringer ved at levere handlingsorienterede løsninger og innovationer gennem: Aerospace Technologies, Industriel- og bygnings- automation, samt løsninger indenfor vedvarende energi. Honeywell var placeret som nummer 115 på 2023 Fortune 500-listen og er verdens næststørste "Tier 1"-forsvarsleverandør med cirka 102.000 ansatte på verdensplan (pr. 2024). For yderligere information om Honeywell, besøg venligst www.honeywell.com/newsroom.
---//---
KONTAKT INFORMATION:
Selskab:
FOM Technologies A/S
CEO Michael Stadi
Phone: +45 20 66 60 44
E-mail: ms@fomtechnologies.com
www.fomtechnologies.com
Certified Advisor:
Norden CEF A/S
John Norden
Phone: +45 20 72 02 00
E-mail: jn@nordencef.dk
www.nordencef.dk
Kommunikation:
Gullev & Co. ApS
Boris Gullev
Phone: +45 31 39 79 99
E-mail: borisgullev@gmail.com
www.gullev.co
---//---
Kontakter
Selskabsmeddelelser på andre sprog
Vedhæftninger
Abonner på vores selskabsmeddelelser
Hold dig opdateret ved at abonnere på vores selskabsmeddelelser.
Besøg vores nyhedsrum, og se flere selskabsmeddelelser fra os.
Vores nyhedsrum