Alefarm Brewing

Alefarm Brewing indkalder til ordinær generalforsamling den 26. marts 2026

5.3.2026 09:00:00 CET | Alefarm Brewing | Indkaldelse til generalforsamling

Bestyrelsen indkalder herved til ordinær generalforsamling torsdag den 26. marts 2026 kl. 10.00. Generalforsamlingen foregår på virksomhedens adresse Lunikvej 2B, 2670 Greve. Aktionærerne kan stemme forud for generalforsamlingen ved brevstemme eller ved fuldmagt til bestyrelsen. Adgangskort skal kun bestilles, hvis man ønsker fysisk deltagelse på generalforsamlingen.

Dagsorden og de fuldstændige forslag:

  1. Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne regnskabsår
  2. Fremlæggelse af årsrapport med revisionspåtegning til godkendelse
  3. Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af underskud i henhold til den godkendte årsrapport
    1. Bestyrelsen foreslår resultatet overført til det følgende år.
  4. Valg af bestyrelse
    1. Bestyrelsen foreslår, at Jens Erik Thorndahl, Jens Christian Milo og Jan Bech Andersen genvælges.
  5. Valg af revisor
    1. Bestyrelsen foreslår genvalg af Kallermann Revision A/S, Statsautoriseret revisionsfirma.
  6. Forslag fra bestyrelsen og/eller aktionærerne (der er ikke indkommet forslag)
  7. Eventuelt

Supplerende information

Alle oplysninger om generalforsamlingen vil være tilgængelige på aktionærportalen, www.alefarm.dk/investor, hvor man også kan bestille adgangskort, afgive fuldmagt eller brevstemme.

Krav til godkendelse

Punkterne på dagsordenen kan vedtages med simpelt stemmeflertal.

Aktiekapitalens størrelse og stemmeret 

Selskabets aktiekapital udgør kr. 707.500 fordelt på aktier á kr. 0,05. Hver aktie á kr. 0,05 giver én stemme på generalforsamlingen. 

Registrering og adgangskort

Såfremt aktionærer ønsker at møde fysisk op, gælder følgende:

En aktionærs ret til at deltage i og afgive stemmer på generalforsamlingen fastsættes i forhold til de aktier, som aktionæren besidder på registreringsdatoen. Registreringsdatoen er den 19. marts 2026 kl. 23:59. Det er kun aktionærer, der på denne dato er aktionærer i selskabet, der har ret til at deltage i og stemme på generalforsamlingen.

Alle aktionærer har ret til at give fuldmagt til bestyrelsen i selskabet eller til en anden, som så deltager på generalforsamlingen.

En aktionær eller dennes fuldmægtig, der ønsker at deltage i generalforsamlingen, skal senest den 23. marts 2026 kl. 23:59 have anmeldt sin deltagelse overfor selskabet. Tilsvarende gælder en eventuel rådgiver for aktionærens eller dennes fuldmægtig.

Fysisk deltagelse i generalforsamlingen forudsætter, at aktionæren eller en eventuel fuldmægtig har anmodet om at få udstedt adgangskort. Adgangskort udstedes til den, der ifølge ejerbogen er noteret som aktionær på registreringsdatoen, eller som selskabet pr. registreringsdatoen har modtaget meddelelse fra med henblik på indførsel i ejerbogen. Adgangskort til generalforsamlingen kan rekvireres via selskabets aktionærportal, der vil blive tilgængelig på selskabets hjemmeside: www.alefarm.dk/investor . Bestilling af adgangskort skal ske senest den 23. marts 2026 kl. 23:59. Adgangskortet skal medbringes til generalforsamlingen enten elektronisk på smartphone/tablet eller printet.

Stemmesedler vil blive udleveret i adgangskontrollen på generalforsamlingen.

Årsrapport

Senest 2 uger før generalforsamlingen vil følgende oplysninger være tilgængelige for aktionærerne på selskabets hjemmeside www.alefarm.dk/investor:

  • Årsrapport for 2025

Spørgsmål fra aktionærer

Spørgsmål før generalforsamlingen

Aktionærer kan stille spørgsmål til dagsordenen eller til dokumenter mv. til brug for generalforsamlingen ved skriftlig henvendelse til Alefarm Brewing A/S, Lunikvej 2B, 2670 Greve, eller via e-mail til selskabet på info@alefarm.dk. Af hensyn til afvikling af generalforsamlingen henstiller bestyrelsen til, at aktionærer, i videst muligt omfang, indsender spørgsmål skriftligt forud for generalforsamlingen. Disse vil enten blive besvaret skriftligt forud for generalforsamlingen eller mundtligt på generalforsamlingen.

Spørgsmål under generalforsamlingen

Det vil være muligt at stille spørgsmål i forbindelse med generalforsamlingen. Der opfordres til, at eventuelle spørgsmål fremsættes kort og præcist. Aktionærernes spørgsmål besvares mundtligt under generalforsamling, om muligt, eller skriftligt efter generalforsamlingen om nødvendigt.

Afstemning, fuldmagt og brevstemme

Aktionærerne opfordres til at stemme via fuldmagt eller via brevstemme. Der kan kun afgives stemme via fuldmagt, brevstemme eller ved fysisk fremmøde efter tildeling af adgangskort.

Brevstemme- og fuldmagtsblanketter findes på og afgives gennem selskabets aktionærportal, der vil blive tilgængelig på selskabets hjemmeside: www.alefarm.dk/investor. Brevstemme- og fuldmagtsblanketter skal sendes til Alefarm Brewing A/S på aktionaer@alefarm.dk. Brevstemmer skal være modtaget senest tirsdag den 24. marts 2026 kl. 10:00.

En aktionær kan vælge enten at give fuldmagt eller sende brevstemme, og ikke begge dele.

Kontakter

Kresten Thorndahl

CEO

krt@alefarm.dk

Vedhæftninger

Abonner på vores selskabsmeddelelser

Hold dig opdateret ved at abonnere på vores selskabsmeddelelser.

Besøg vores nyhedsrum, og se flere selskabsmeddelelser fra os.

Vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye