
Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling
6.2.2026 14:10:09 CET | Dataproces Group A/S | Indkaldelse til generalforsamling
Selskabsmeddelelse nr. 4/2026 - Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling
Bestyrelsen for Dataproces Group A/S indkalder selskabets aktionærer til ekstraordinær generalforsamling den 20. februar 2026 kl. 13.00 på Selskabets adresse – alternativt via livestream.
Dataproces har pr. dags dato indkaldt selskabets aktionærer til ekstraordinær generalforsamling med henblik på at behandle et forslag om valg af to nye bestyrelsesmedlemmer.
Alle aktionærer opfordres til at deltage i generalforsamlingen via livestream over Microsoft Teams, som nærmere beskrevet i den vedhæftede indkaldelse. Selvom der opfordres til deltagelse via livestream, vil der også være mulighed for fysisk fremmøde mod fremvisning af gyldigt ID og adgangskort.
Ved deltagelse via livestream på Microsoft Teams, vil der udelukkende være mulighed for at stille spørgsmål – og ikke for at stemme. Derfor opfordrer vi til, at aktionærer, der ønsker at deltage virtuelt, afgiver deres stemme på aktionærportalen enten ved brevstemme eller fuldmagt til bestyrelsen forinden generalforsamlingen.
Tilmelding til generalforsamlingen foretages på Dataproces Group A/S’ aktionærportal. Du kan tilmelde dig og afgive din stemme frem til og med fredag den 20. februar 2026 i henhold til Selskabets vedtægter punkt 7.3.
Tilmeldte aktionærer vil efterfølgende få tilsendt et link til elektronisk deltagelse over Microsoft Teams samt få tilsendt et adgangskort
Dagsorden, den 20. februar 2026 kl. 13.00
- Forslag om valg af to nye bestyrelsesmedlemmer
- Eventuelt
Punkter på dagsordenen, herunder den fuldstændige ordlyd af forslag
Ad punkt 1: Forslag om valg af to nye bestyrelsesmedlemmer
Per Hansen - Investeringsøkonom hos Nordnet, siden august 2012. Per Hansen er uddannet Cand. Merc i Finansiering fra Handelshøjskolen i Århus, nu Århus Business Social Science i 1989.
Morten Mortensen – Partner hos Momentum Partners P/S, siden februar 2015. Morten Mortensen er Finansielt uddannet og har suppleret med relevant efteruddannelse
Ad punkt 2: Eventuelt
Om Aktionærportalen:
Som aktionær kan du via aktionærportalen bl.a. se din aktiebeholdning, tilmelde dig til generalforsamling og bestille et adgangskort, afgive brevstemme, afgive fuldmagt til bestyrelsen, til 3. part eller lave en afkrydsningsfuldmagt. Når du logger ind på aktionærportalen, kan du registrere din e-mail under Indstillinger, så du fremadrettet kan modtage kommunikation fra Dataproces via mail – herunder indkaldelser til fremtidige generalforsamlinger.
Link til dansk login: https://portal.computershare.dk/portal/index.asp?page=login&asident=29406&lan=DA
Link til engelsk login: https://portal.computershare.dk/portal/index.asp?page=login&asident=29406&lan=EN
Indkaldelse med dagsorden og øvrige dokumenter – herunder tidsfrister for deltagelse, brevstemmefrist mv. findes desuden på Selskabets hjemmeside
Kontakter
Selskabsmeddelelser på andre sprog
Vedhæftninger
Abonner på vores selskabsmeddelelser
Hold dig opdateret ved at abonnere på vores selskabsmeddelelser.
Besøg vores nyhedsrum, og se flere selskabsmeddelelser fra os.
Vores nyhedsrum