Ørsted A/S

Amerikansk distriktsdomstol tillægger klage opsættende virkning – anlægsaktiviteter på Sunrise Wind kan genoptages

2.2.2026 19:57:16 CET | Ørsted A/S | Investor Nyheder

Distriktsdomstolen for Washington DC i USA har i dag tillagt Sunrise Wind, LLC’s ('Sunrise Wind') klage over påbuddet modtaget den 22. december 2025 om at suspendere anlægsarbejdet fra det amerikanske indenrigsministeriums Bureau of Ocean Energy Management (BOEM) vedrørende Sunrise Wind-havvindmølleprojektet opsættende virkning.  

Rettens afgørelse vil give Sunrise Wind-projektet ('Projektet') mulighed for øjeblikkeligt at genstarte de påvirkede anlægsaktiviteter, mens man fortsætter den underliggende retssag, hvor påbuddet dateret den 22. december 2025 om at suspendere anlægsarbejdet anfægtes. Sunrise Wind vil tage stilling til, hvordan vi bedst muligt kan samarbejde med den amerikanske administration for at finde en hurtig og holdbar løsning. 

Projektet vil genoptage anlægsarbejdet så hurtigt som muligt med sikkerhed som højeste prioritet for at levere pålidelig og billig strøm til delstaten New York. 

Sunrise Wind er et datterselskab fuldt ejet af Ørsted A/S.  

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:

Global Media Relations
99 55 95 52
Globalmedia@orsted.com

Investor Relations
Valdemar Høgh Andersen
99 55 56 71
IR@orsted.com

Om Ørsted
Ørsted er verdensførende inden for udvikling, opførelse og drift af havvindmølleparker og har sin kerneforretning i Europa. Ørsted har mere end 30 års erfaring inden for havvind og har en installeret havvindkapacitet på 10,2 GW og 8,1 GW under opførelse. Ørsted har en samlet installeret kapacitet af vedvarende energi på over 18 GW på tværs af Europa, Nordamerika og Asien og Stillehavsområdet. Selskabets portefølje omfatter også landvind, solenergi, energilagring, bioenergianlæg og handel med energi. Ørsted er anerkendt som et af verdens førende selskaber inden for bæredygtighed og har en vision om en verden, der udelukkende kører på grøn energi. Ørsted har ca. 8.000 medarbejdere og har hovedsæde i Danmark. Ørsteds aktier er noteret på Nasdaq Copenhagen (Orsted). I 2024 var koncernens driftsresultat eksklusive nye partnerskaber og annulleringsomkostninger 24,8 mia. kr. (3,3 mia. euro). Du kan læse mere om Ørsted på orsted.com eller ved at følge os på LinkedIn og Instagram. 

 

Selskabsmeddelelser på andre sprog

Vedhæftninger

Abonner på vores selskabsmeddelelser

Hold dig opdateret ved at abonnere på vores selskabsmeddelelser.

Besøg vores nyhedsrum, og se flere selskabsmeddelelser fra os.

Vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye