
Q-Interline vinder millionordre i Irland
28.1.2026 15:10:37 CET | Q-Interline A/S | Investor Nyheder
Q-Interline har netop sikret en millionordre på flere analysesystemer til laboratoriebrug fra en af Irlands største mejerigrupper.
Kunden er et irsk landmandsejet mejerikooperativ og er en af de største aktører i Irlands mejerisektor. De indsamler og forarbejder årligt mere end 2 mia. liter mælk fra omkring 3.200 familieejede mælkeproducenter i både Republikken Irland og Nordirland, hvor de tidligere har implementeret to DairyQuant systemer fra Q-Interline. Produktionen omfatter højværdiprodukter inden for fødevareingredienser, foodservice og detail, som eksporteres til over 100 markeder globalt. Virksomheden driver desuden selskaber uden for Irland, herunder i USA, og har et stærkt fokus på værdiskabelse, operationel effektivitet og bæredygtig udvikling.
Sammen med vores mangeårige distributør i Irland har vi løbende bearbejdet det irske mejerimarked, og ordren er resultatet af et længerevarende målrettet arbejde med mejerigruppen, der nu har besluttet at investere yderligere i analysesystemer fra Q-Interline.
Ordren bekræfter Q-Interlines position som foretrukken leverandør af FT-NIR-analysesystemer hos denne mejerigruppe.
“Samarbejdet med denne internationale mejerigruppe er vi særligt stolte af,” siger Per Sand, VP Sales Nordic, Ireland and UK. “At vi bliver foretrukken leverandør, er et kvalitetsstempel og viser med alt tydelighed, at Q-Interlines løsninger i stigende grad bliver efterspurgt. Ordren åbner samtidig perspektiver for, at mejerigruppen i højere grad vil måle direkte i produktionen med vores InSight Pro procesanalysatorer, hvilket kan optimere kvalitet og effektivitet i hele deres produktionsapparat.”
Samtidig oplever Q-Interline nu i stigende grad, at kunderne køber flere analysesystemer ad gangen, hvor man tidligere typisk har solgt ét system ad gangen. Dette understreger den voksende tillid til Q-Interline som virksomhed og til de vedligeholdelsesfrie analysesystemer, selskabet tilbyder.
Kontakter:
Martin Roithner Henriksen
CEO / adm. Direktør
Tlf.: (+45) 53 80 06 09
E-mail: mrh@q-interline.com
Ralph Mathiesen
CFO / Økonomidirektør
Tlf.: (+45) 31 24 54 18
E-mail: rma@q-interline.com
Certified Adviser
Norden CEF A/S
John Norden
Tlf.: (+45) 20 72 02 00
jn@nordencef.dk
Kommunikation
Gullev & Co. ApS
Boris Gullev
Tlf.: (+45) 31 39 79 99
E-mail: borisgullev@gmail.com
www.gullev.co
Om Q-Interline A/S
Q-Interline er en ingeniørvirksomhed, som udvikler højteknologiske analyseløsninger til optimering af proces- og produktkvalitet, baseret på infrarød spektroskopi og korrekt prøveudtagning.
Q-Interline udvikler dels egne front-end software løsninger og dels software til automatisk cloud-overvågning af både analyseinstrumenter og matematiske kalibreringsmodeller.
Selskabet er blandt de førende leverandører af analyseudstyr til mejerisektoren i Skandinavien, og Q-Interline har leveret analysesystemer til kunder i 45 lande verden over inden for fødevare- og mejeriindustrien, landbrug, farmaceutisk og kemisk industri.
Selskabet har gennem mere end 29 år akkumuleret branchekendskab og udviklet nye innovative patenterede løsninger til fødevareanalyse, og står i dag med en konkurrencedygtig produktportefølje baseret på førende teknologi.
Q-Interline bidrager på den måde til bæredygtig anvendelse af klodens råvarer, der bruges til fødevareproduktion, og sikrer samtidigt, at kvaliteten af de producerede fødevarer fremmer menneskers og dyrs helbred og velbefindende.
Vedhæftninger
Abonner på vores selskabsmeddelelser
Hold dig opdateret ved at abonnere på vores selskabsmeddelelser.
Besøg vores nyhedsrum, og se flere selskabsmeddelelser fra os.
Vores nyhedsrum