Erria A/S

Fra turnaround til lønsomhed: Erria opjusterer EBITDA til 12 mio. kr.

27.1.2026 13:00:24 CET | Erria A/S | Selskabsmeddelelse

Selskabsmeddelelse nr. 1

Indeholder intern viden

Erria A/S har oplevet en uventet stærk og allerede realiseret performance i tre datterselskaber pr. ultimo december 2025 og en generelt forbedret lønsomhed på tværs af koncernen. Derfor opjusterer Erria A/S (“Erria”) i dag selskabets forventninger til regnskabsåret 2025. 

Effekten af flere års målrettet arbejde med effektivisering, omkostningsdisciplin, vellykket integration af opkøb samt fokus på rentabilitet og cash-generering gør, at selskabet nu forventer et EBITDA-resultat i intervallet DKK 11,5–12,0 mio. mod tidligere udmeldt DKK 9–10 mio., samt et EBIT-resultat i intervallet DKK 10,0–10,5 mio. mod tidligere udmeldt DKK 9–10 mio.

Opjusteringen er baseret på allerede realiserede resultater, herunder effekten af stærk indtjening i fjerde kvartal 2025, forbedrede marginer på tværs af koncernens forretningsområder samt regnskabsmæssige forhold relateret til koncernens struktur, og sidst, men ikke mindst, den hurtigt værdiskabende integration af Nordic Marine Partner i Hellerup.

“2025 har været et gennembrudsår for Erria. Vi har bevist, at vores asset-light model kombineret med stærk operationel disciplin skaber markant forbedret indtjening på tværs af koncernen. Turnarounden i Erria Container Service er fuldt dokumenteret i tallene, Mermaid Maritime Vietnam leverer stabil og høj indtjening, og integrationen af Nordic Marine Partner har styrket både skala og vores lønsomhed. Samlet set giver dette et solidt og veldokumenteret grundlag for endnu en opjustering af årets resultat,” udtaler CEO i Erria, Henrik N. Andersen. 

Ledelsen fremhæver følgende forhold bag opjusteringen:

Gennemført turnaround i Erria Container Services (ECS)

ECS har gennem 2025 leveret markant forbedret indtjening som følge af effektiv omkostningsstyring, forbedret service-mix og høj operationel disciplin.

Stærk performance i Mermaid Maritime Vietnam (MMV)

MMV har leveret stærke og stabile bidrag særligt i fjerde kvartal, hvilket har haft væsentlig positiv effekt på koncernens samlede resultat.

Vellykket integration af Nordic Marine Partner (NMP)

Integration og skalering af NMP er gennemført planmæssigt og bidrager væsentligt til både

omsætning og indtjening.

Opdaterede forventninger til 2025

Erria forventer nu for regnskabsåret 2025:

Omsætning: DKK 200–220 mio. (uændret)

EBITDA: DKK 11,5–12,0 mio. (tidl. DKK 9–10 mio.)

EBIT: DKK 10,0–10,5 mio. (tidl. DKK 9–10 mio.)

 

Yderligere information:

For yderligere information, kontakt venligst adm. direktør Henrik N. Andersen på +45 3336 4400.

 

Henrik N. Andersen           

Adm. direktør

                     

Søren Storgaard

Bestyrelsesformand

 

 

Certified adviser

Norden CEF A/S

John Norden

 

Press contact:

Gullev & Co.

Boris Gullev, +45-31397999.

Om Erria A/S

Erria A/S is a Denmark-listed conglomerate involved in Shipping, Offshore & Logistic worldwide. Erria was founded in 1992 and the Company’s objective is to gain extensive expertise in niche areas and through this to obtain a favorable market position.

It is the overall strategy of Erria A/S to differentiate from competitors by offering a wide range of services in a close partnership with the customer.

The main business areas of the Company are

  • Shipping.
  • Marine Warranty Survey.
  • Offshore Personnel Services.
  • Service of life-saving & firefighting equipment.
  • Logistics, which consists of container depot handling, maintenance and repair of containers in Vietnam.
  • Manufacturing of a wide range of products including security seals and security bags.

Vedhæftninger

Abonner på vores selskabsmeddelelser

Hold dig opdateret ved at abonnere på vores selskabsmeddelelser.

Besøg vores nyhedsrum, og se flere selskabsmeddelelser fra os.

Vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye