Ørsted A/S

Indfrielsesmeddelelse

14.1.2026 09:58:00 CET | Ørsted A/S | Investor Nyheder

Meddelelse til ejerne af 700.000.000 euro 3,625 % noter med forfald d. 1. marts 2026 (ISIN: XS2591026856) ('Noterne') udstedt af Ørsted A/S (’Udsteder’) d. 1. marts 2023

Udnyttelse af Udsteders ret til tidlig indfrielse af Noterne

DENNE MEDDELELSE MÅ IKKE DISTRIBUERES I ELLER TIL PERSONER PLACERET ELLER BOSIDDENDE I USA, DETS TERRITORIER OG BESIDDELSER, NOGEN DELSTAT I USA ELLER DISTRICT OF COLUMBIA (’USA’) ELLER EN ’US PERSON’ (SOM DEFINERET I DEN AMERIKANSKE VÆRDIPAPIRLOV AF 1933 (Securities Act) ELLER I ELLER TIL ANDEN JURISDIKTION, HVOR DET ER ULOVLIGT AT DISTRIBUERE DENNE MEDDELELSE ELLER ’TENDER OFFER MEMORANDUM’ (SOM DEFINERET NEDENFOR).

Der henvises til udstederens og Ørsted Wind Power TW Holding A/S’s gældsudstedelsesprogram dokumenteret i basisprospektet dateret d. 20. februar 2023 (’Programmet’) samt de vilkår og betingelser, der er anført i programmet og gennemført i de endelige vilkår vedrørende Noterne af d. 27. februar 2023 (’Vilkår og Betingelser’).

Udtryk med stort begyndelsesbogstav, der er anvendt i denne meddelelse, og som ikke på anden måde er specifikt defineret heri, har den betydning, der fremgår af obligationernes Vilkår og Betingelser.

Udsteder giver hermed uigenkaldelig meddelelse til ejerne af Noterne om, at Udsteder gør brug af sin mulighed for at indfri alle tilbageværende Noter i henhold til klausul 7(e) i noternes Vilkår og Betingelser (Redemption at the option of issuer) (’Indfrielse’). Indfrielse vil finde sted d. 2. februar 2026 (’Indfrielsesdatoen’).

Som angivet i klausul 7(e) i noternes Vilkår og Betingelser vil Noterne blive indfriet til hovedstolen (pr. 1.000 euro) med påløbne rente til (men eksklusiv) Indfrielsesdatoen (’Indfrielsesbeløbet’).

Indfrielsesbeløbet udbetales til ejerne af Noterne, der er registret i Euroclear Bank SA/NV og Clearstream Banking S.A. ved slutningen af dagen d. 30. januar 2026, som er dagen umiddelbart før Indfrielsesdatoen. 

Betalingen af det samlede Indfrielsesbeløb til Euroclear Bank SA/NV og Clearstream Banking S.A. vil frigøre Udsteder for alle betalingsforpligtelser over for ejerne af Noterne, og der betales ikke yderligere rente til ejerne af Noterne ved forsinkelser i overførelsen, inklusive indfrielsesbeløbet, til ejerne af Noterne gennem Euroclear Bank SA/NV og Clearstream Banking S.A. eller anden relevant tredjepart.

Efter Indfrielse vil der ikke være nogen udestående Noter, og Noterne vil blive afnoteret på Luxembourg Stock Exchange, hvorved de med virkning fra Indfrielsesdatoen ikke længere vil kunne handles.

Denne meddelelse skal ikke tolkes som hverken et tilbud eller en opfordring til at købe eller sælge Noter. 

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:

Global Media Relations
Michael Korsgaard
99 55 95 52
Globalmedia@orsted.com

Investor Relations
Rasmus Keglberg Hærvig
99 55 90 95
ir@orsted.com

Om Ørsted
Det er Ørsteds vision at skabe en verden, der udelukkende kører på grøn energi. Ørsted udvikler, opfører og driver hav- og landvindmølleparker og bioenergi-, solcelle- og energilagringsanlæg. Ørsted rangerer på CDP’s A-liste for sin globalt førende indsats mod klimaforandringer og var det første energiselskab i verden, der fik sit videnskabeligt baserede mål om netto-nuludledning godkendt af Science Based Targets initiative (SBTi). Ørsted har ca. 8.200 medarbejdere og har hovedsæde i Danmark. Ørsteds aktier er noteret på Nasdaq Copenhagen (Orsted). Selskabet havde i 2024 en omsætning på 71,0 mia. kr. (9,5 mia. euro). Du kan læse mere om Ørsted på orsted.com eller ved at følge os på LinkedIn og Instagram.

Selskabsmeddelelser på andre sprog

Vedhæftninger

Abonner på vores selskabsmeddelelser

Hold dig opdateret ved at abonnere på vores selskabsmeddelelser.

Besøg vores nyhedsrum, og se flere selskabsmeddelelser fra os.

Vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye