
Erria A/S opjusterer forventningerne til årets EBITDA-resultat til 9-10 mio. Kr.
Selskabsmeddelelse nr. 12
Indeholder intern viden
På baggrund af en positiv udvikling på tværs af koncernen samt væsentligt forbedrede marginer og allerede realiserede resultater pr. ultimo november 2025, opjusterer Erria A/S (”Erria”) i dag forventningerne til resultatet for regnskabsåret 2025. Nu forventer Erria et EBITDA-resultat i intervallet DKK 9–10 mio. mod tidligere forventet 7-9 mio. kr., mens EBIT forventes tilsvarende forbedret i forhold til tidligere udmeldinger.
Ifølge Errias ledelse er opjusteringen drevet af en fortsat positiv udvikling på tværs af koncernens fem forretningsområder, og kan ses som et resultat af flere års strategisk fokus på at skabe rentabilitet på baggrund af effektivisering og reducering af omkostninger, herunder total afvikling af al gæld.
Erria fastholder forventningerne til en omsætning i intervallet DKK 200-220 mio., og en EBITDA i intervallet DKK 9-10 mio. (tidl. DKK 7-9 mio.), og høster dermed frugterne af flere års hårdt arbejde med at effektivisere koncernen frem mod rentabilitet og finansiel frihed til at vækste både organisk og gennem opkøb.
“Vi har altid været gode sømænd, og nu kan vi også kalde os gode, og også finansielt frigjorte købmænd. 2025 har været et skelsættende og godt år for Erria, hvor vi konsekvent har fokuseret på eksekvering, stram omkostningsdisciplin og maksimering af indtjeningsgraden på tværs af koncernen. Turnarounden i ECS er afsluttet og ses dokumenteret i resultaterne, Mermaid Maritime leverer stærke og stabile bidrag især i fjerde kvartal, og den effektive integration af NMP har allerede styrket både skala og lønsomhed. Samlet set giver dette et solidt og veldokumenteret grundlag for at opjustere vores forventninger til årets resultat,” udtaler CEO i Erria, Henrik N. Andersen.
Ledelsen i Errias fremhæver tre forhold, der især har påvirket dagens opjustering:
Gennemført turnaround i Erria Container Services (ECS)
ECS har gennem 2025 leveret markant forbedret indtjening som følge af effektiv omkostningsstyring, forbedret service-mix og høj operationel disciplin. ECS fremstår i dag som en stabil og lønsom enhed i koncernen.
Stærk performance i Mermaid Maritime Vietnam (MMV)
MMV leverer stærke resultater i fjerde kvartal med et solidt og stabilt indtjeningsniveau, hvilket bidrager væsentligt til koncernens samlede resultat.
Vellykket integration af Nordic Marine Partner (NMP)
Opkøbet og integrationen af Nordic Marine Partner er gennemført planmæssigt. Selskabet har siden overtagelsen bidraget positivt til både omsætning og indtjening og styrker Errias position inden for tekniske maritime services.
Forventninger til 2025:
Erria forventer nu for regnskabsåret 2025:
• Omsætning DKK 200-220 mio. (tidl. DKK 200-220 mio.)
• EBITDA DKK 9–10 mio. (tidl. DKK 7-9 mio.)
• EBIT DKK 9–10 mio. (tidl. DKK 6-8 mio.)
Forventningerne er baseret på nuværende markedsforhold og den realiserede performance frem til dags dato.
Yderligere information:
For yderligere information, kontakt venligst adm. direktør Henrik N. Andersen på +45 3336 4400.
Henrik N. Andersen
Adm. direktør
Søren Storgaard
Bestyrelsesformand
Certified adviser
Norden CEF A/S
John Norden
Press contact:
Gullev & Co.
Boris Gullev, +45-31397999.
Om Erria A/S
Erria A/S is a Denmark-listed conglomerate involved in Shipping, Offshore & Logistic worldwide. Erria was founded in 1992 and the Company’s objective is to gain extensive expertise in niche areas and through this to obtain a favorable market position.
It is the overall strategy of Erria A/S to differentiate from competitors by offering a wide range of services in a close partnership with the customer.
The main business areas of the Company are
- Shipping.
- Marine Warranty Survey.
- Offshore Personnel Services.
- Service of life-saving & firefighting equipment.
- Logistics, which consists of container depot handling, maintenance and repair of containers in Vietnam.
- Manufacturing of a wide range of products including security seals and security bags.
Vedhæftninger
Abonner på vores selskabsmeddelelser
Hold dig opdateret ved at abonnere på vores selskabsmeddelelser.
Besøg vores nyhedsrum, og se flere selskabsmeddelelser fra os.
Vores nyhedsrum