
Scandinavian Medical Solutions Group løfter omsætningen med 8 procent og forventer fortsat lønsom vækst
SELSKABSMEDDELELSE NR. 58 – 2025 | 20-11-2025
Scandinavian Medical Solutions A/S (’Selskabet’ eller ’SMS’) øgede i 2024/25 omsætningen med 8 pct. til DKK 245 mio. og leverede et driftsresultat (EBITDA) på DKK 11 mio.
Omsætningen steg med 8% til DKK 245 mio. i 2024/25 (2023/24: DKK 227 mio.) marginalt over Selskabets seneste guidance på DKK 200-240 mio. Overordnet set leverede alle tre forretningsområder solide resultater taget de udfordrende markedsvilkår i betragtning. Både Parts Solutions og Rental Solutions leverede omsætningsvækst over 30%, mens omsætningen i Equipment Solutions var på niveau med sidste år som følge af forlængede beslutningsprocesser og øget konkurrence i markedet for brugt billeddiagnostik udstyr.
Driftsresultatet (EBITDA) faldt med 50% to DKK 11m in 2024/25 (2023/24: DKK 21m), hvilket er i den lave ende af Selskabets seneste guidance, som følge af faldende bruttomarginer foranlediget af udfordrende markedsforhold samt øgede kapacitetsomkostninger relateret til strategisk beslutning om at øge selskabets lokale tilstedeværelse i USA. EBITDA resultatet var desuden negativt påvirket af en faldende dollarkurs og amerikanske tariffer (samlet estimeret effekt DKK -3.7 mio.).
Hoved-nøgletal
|
tDKK |
2024/25 |
2023/24 |
2022/23 |
2021/22 |
2020/21 |
|
Nettoomsætning |
245,442 |
226,682 |
191,192 |
110,530 |
71,638 |
|
Driftsresultat før afskrivninger (EBITDA) |
10,514 |
20,997 |
21,082 |
15,350 |
10,898 |
Jens Paulsen, CEO, udtaler: ”Det seneste regnskabsår har endnu en gang demonstreret Scandinavian Medical’s robusthed og tilpasningsevne. Understøttet af stærke megatrends som aldrende befolkninger, stigende efterspørgsel på sundhedsydelser og øget fokus på genbrug og cirkularitet har vores forretningsmodel bevist sin styrke - selv i et marked præget af usikkerhed, toldbarrierer, en svækket dollarkurs og langsommere beslutningsprocesser.
USA er fortsat vores vigtigste marked, efterfulgt af Asien og Sydeuropa. Gennem de seneste år har vi med succes opbygget en solid og selvfinansieret tilstedeværelse i USA, hvor vi nu er meget tættere på slutbrugerne af vores produkter. Vi har styrket lokale partnerskaber, udvidet vores kundebase blandt små og mellemstore distributører og sikret, at alle import- og certificeringsprocesser er fuldt implementeret — hvilket gør det muligt for os at håndtere toldbehandling fra start til slut.
Når vi ser ind i 2025/26, forventer vi en fase med stabilisering, hvor vi vil bestræbe os på at fastholde vores markedsposition i et fortsat udfordrende marked. Vores forventninger understøttes af en stærk ordrepipeline og strømlinede driftsprocesser. Equipment Solutions forventes fortsat vil være den primære indtægtskilde, selvom der forventes øget bidrag fra Rental Solutions og Parts Solutions. Vores prioritet er profitabel vækst og accelereret cash flow-generering.”
Med henvisning til Selskabsmeddelelse nr. 57 - 2025 forventer Selskabets direktion og bestyrelse en omsætning på DKK 220–250 mio. og et driftsresultat (EBITDA) på DKK 11–15 mio. for regnskabsåret 2025/26.
Webinar.
Ledelsen vil præsentere årsregnskabet for 2024/25 på et virtuelt live event for investorer d. 24. november kl. 11.00. Det er allerede nu muligt at tilmelde sig præsentationen og sende spørgsmål ind på forhånd. Tilmelding er frit for alle og kan ske via link: https://www.inderes.dk/videos/scandinavian-medical-solutions-praesentation-af-arsrapporten-202425
Supplerende Information
For spørgsmål vedrørende denne selskabsmeddelelse kan Selskabets CEO, Jens Hvid Paulsen, kontaktes på investor@scandinavian-medical.com.
Selskabets Certified Adviser er HC Andersen Capital ApS.
Scandinavian Medical Solutions A/S
Gasværksvej 48,1., DK – 9000 Aalborg
CVR-nummer: 39901749
Hjemmeside: www.scandinavian-medical.com
Selskabsmeddelelser, investornyheder, finansielle rapporter mv. kan findes på https://www.scandinavian-medical.com/pages/investors
Om Selskabet
Scandinavian Medical Solutions blev stiftet tilbage i 2018 med en mission om at facilitere bedre adgang til omkostningseffektivt og højkvalitets billeddiagnostisk udstyr globalt gennem specialiseret indkøb og videresalg af brugt billeddiagnostisk udstyr af høj kvalitet.
MRI, CT og PET/CT-scannere er blandt det dyreste og mest komplekse udstyr, der findes på et hospital, og de tonstunge følsomme maskiner kan kun transporteres, samles og vedligeholdes af specialiserede fagfolk med erfaring og tekniske færdigheder. Derfor tilbyder Scandinavian Medical Solutions en komplet business til business løsning, som garanterer maskinens kvalitet og funktionalitet.
Scandinavian Medical Solutions tilbyder hospitaler og klinikker verden over et tilgængeligt, pålideligt og bæredygtigt økosystem for handel med scanningsudstyr og skaber dermed grundlag for en cirkulær økonomi, hvor eksisterende materiel får nyt liv.
Vedhæftninger
Abonner på vores selskabsmeddelelser
Hold dig opdateret ved at abonnere på vores selskabsmeddelelser.
Besøg vores nyhedsrum, og se flere selskabsmeddelelser fra os.
Vores nyhedsrum