Dataproces Group A/S

Ændring af politik for investorudmeldninger

19.11.2025 15:15:10 CET | Dataproces Group A/S | Investor Nyheder

Investor nyhed nr. 52/2025: Dataproces Group A/S opdaterer politik for investorudmeldinger for at øge gennemsigtigheden over for markedet

Dataproces Group A/S offentliggør i dag en opdateret politik for investorudmeldinger.

Opdateringen gennemføres for at øge gennemsigtigheden over for markedet og sikre, at investorer får et fuldstændigt og retvisende billede af udviklingen i selskabets softwareforretning.

Hovedelementerne i den nye politik for investorudmeldinger er følgende:

  • Alle salg af software (SaaS) meddeles fremover (nye kunder og udvidelser)
  • Tærsklen for dataanalyseopgaver fastholdes: honorar > 250.000 kr. udmeldes
  • Alle salg i udlandet offentliggøres uanset værdi (Dataanalyser og Software)

Dataproces’ software har de seneste år opnået betydelig udbredelse, og mere end 50 kommuner i Danmark anvender i dag MARS-, MARC- og KØS-platformene. Under den hidtidige politik for investorudmeldinger blev der primært meldt nye kommunekunder og enkelte større udvidelser. Dette har i indeværende år resulteret i 20 investorudmeldinger.

Med den opdaterede politik ville Dataproces i samme periode have udsendt 43 investorudmeldinger om softwaresalg.

Den tidligere praksis risikerede at underkommunikere det reelle aktivitetsniveau og skabe indtryk af, at Dataproces nærmer sig markedsmætning. Dette er ikke tilfældet. Selskabet gennemfører løbende udvidelser hos eksisterende kunder, og hvert nyt produkt, der udvikles, giver i princippet mulighed for 98 nye salg til de danske kommuner.

Før/efter-oversigt: Antal Investornyheder om softwaresalg, 1. maj – 18. november 2025

Periode / Politik

Antal investorudmeldinger

Kommentar

Tidligere politik for investorudmeldinger

20

Fokus på nye kommuner og få udvidelser

Opdateret politik for investorudmeldinger

43

Alle softwaresalg (nye kunder og udvidelser) medtages

Kasper Lund Nødgaard, CEO udtaler følgende:

“Formålet med at opdatere vores politik for investorudmeldinger er helt enkelt at øge gennemsigtigheden. Når mere end 50 kommuner allerede bruger vores MARS-, MARC- og KØS-platforme, kan det give indtryk af markedsmætning. Det er langt fra tilfældet. Vi udvider løbende hos eksisterende kunder, og hvert nyt produkt åbner for 98 potentielle salg. Med den nye politik får markedet et langt mere præcist billede af vores vækst – både i bredden og dybden.”

Slutteligt opdaterer Dataproces også sin politik for investorudmeldinger hvad angår salg til øvrige markeder end det kommunale i Danmark. Tidligere offentliggjorde Dataproces aftaler med en forventet værdi på mere end 250.000 kr. ved salg til ny kundegruppe. Dette præciseres, således at Dataproces fremadrettet vil udsende investorudmeldinger når der indgås aftaler om salg af analyser/software i udlandet. Hvilket således flugter med Dataproces strategiske fokus.

Gælder investorudmeldinger – ikke selskabsmeddelelser

  • Den opdaterede politik for investorudmeldinger vedrører udelukkende investorudmeldinger.
    Forhold, der ændrer eller potentielt kan ændre guidance, vil fortsat blive offentliggjort som selskabsmeddelelser i overensstemmelse med Nasdaq First North Growth Markets regler.

Kontakter

John Norden

Certified Advisor

JN@nordencef.dk

Kasper Lund Nødgaard

CEO/Administrerende direktør

kn@dataproces.dk

Om Dataproces Group A/S

Dataproces er et innovativt IT- og konsulenthus med speciale i AI understøttede løsninger, der er målrettet landets kommuner og deres digitale administration. Løsningerne spænder bredt fra robotteknologi og SaaS til dataanalyser samt sparring og rådgivning. Udgangspunktet og formålet er dog altid det samme: At bruge data til at skabe ny viden, smartere processer og øget effektivitet til gavn for både borger og kommune.

Dataproces – vi skaber værdi med data!

Selskabsmeddelelser på andre sprog

Vedhæftninger

Abonner på vores selskabsmeddelelser

Hold dig opdateret ved at abonnere på vores selskabsmeddelelser.

Besøg vores nyhedsrum, og se flere selskabsmeddelelser fra os.

Vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye