Vestjysk Bank A/S

Sydbank, Arbejdernes Landsbank og Vestjysk Bank offentliggør fusionsdokumenter

29.10.2025 17:00:01 CET | Vestjysk Bank A/S | Andre oplysningsforpligtelser offentliggjort efter børsens regler

MÅ IKKE UDLEVERES, OFFENTLIGGØRES ELLER DISTRIBUERES, HVERKEN HELT ELLER DELVIST, DIREKTE ELLER INDIREKTE, I USA, UK, CANADA, SINGAPORE, THAILAND, MEXICO ELLER SCHWEIZ, UNDTAGEN SOM TILLADT I HENHOLD TIL GÆLDENDE LOV, ELLER I NOGEN ANDEN JURISDIKTION, HVOR UDLEVERING, OFFENTLIGGØRELSE ELLER DISTRIBUTION VILLE VÆRE ULOVLIG

 

Sydbank, Arbejdernes Landsbank og Vestjysk Bank offentliggør fusionsdokumenter

 

Nasdaq Copenhagen A/S

29. oktober 2025

 

Bestyrelserne for Sydbank A/S ("Sydbank"), Aktieselskabet Arbejdernes Landsbank ("Arbejdernes Landsbank") og Vestjysk Bank A/S ("Vestjysk Bank") meddelte den 27. oktober 2025, at de har indgået en aftale om at indstille til generalforsamlingerne, at de tre banker fusionerer ("Fusionen"). Der henvises til Vestjysk Banks selskabsmeddelelse af 27. oktober 2025.

Sydbank, Arbejdernes Landsbank og Vestjysk Bank har i dag offentliggjort en fælles fusionsplan og -redegørelse, der indeholder de selskabsretlige vilkår for Fusionen.

I tillæg til fusionsplan og -redegørelse har bankerne i dag gjort følgende materiale tilgængeligt på deres respektive hjemmesider Vestjysk Bank, Sydbank og Arbejdernes Landsbank

 

  • Uafhængige revisorers udtalelser af 29. oktober 2025 om fusionsplan og -redegørelse, herunder det tilbudte vederlag, udarbejdet af henholdvis Deloitte Revisionspartnerselskab som sagkyndige vurderingsmænd for Vestjysk Bank, PriceWaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab som sagkyndige vurderingsmænd for Sydbank og EY Godkendt Revisionspartnerselskab som sagkyndige vurderingsmænd for Arbejdernes Landsbank.
  • Uafhængige revisorers erklæringer af 29. oktober 2025 om kreditorernes stilling efter fusionen udarbejdet af henholdvis Deloitte Revisionspartnerselskab som sagkyndige vurderingsmænd for Vestjysk Bank, PriceWaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab som sagkyndige vurderingsmænd for Sydbank og EY Godkendt Revisionspartnerselskab som sagkyndige vurderingsmænd for Arbejdernes Landsbank.
  • Reviderede mellembalancer for henholdsvis Vestjysk Bank, Sydbank og Arbejdernes Landsbank pr. 31. august 2025.
  • Godkendte årsrapporter for de seneste tre regnskabsår for henholdsvis Vestjysk Bank, Sydbank og Arbejdernes Landsbank.

Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling samt offentliggørelse af yderligere oplysninger om Fusionen vil blive offentliggjort snarest muligt.

 

Henvendelser

Eventuelle spørgsmål til denne meddelelse bedes rettet til administrerende direktør Peter Hupfeld.

 

Vestjysk Bank A/S

 

Bestyrelsen

Vestjysk Bank A/S

Industrivej Syd 13C

7400 Herning

Telefon 93 63 20 00

CVR-nr. 34 63 13 28

www.vestjyskbank.dk

Om Vestjysk Bank A/S

Vestjysk Bank er blandt de 10 største banker i Danmark og har 25 filialer i Øst-, Midt- og Vestjylland. Banken har hovedsæde i Herning, beskæftiger ca. 630 medarbejdere og kan dateres tilbage til 1874.

Banken har ca. 180.000 kunder og tilbyder en bred vifte af finansielle ydelser, herunder opsparing, finansiering, kapitalforvaltning samt pension til både privat- og erhvervskunder.  Banken har fem nicheområder; Landbrug, Fiskeri, Vedvarende energi, Private Banking og Storkunder.

I Vestjysk Bank har vi en ambition om at være Danmarks stærkeste lokalbank. Vi engagerer os aktivt i de lokalsamfund, vi er en del af og har fokus på at skabe en tæt relation til kunderne gennem nærværende og personlig rådgivning. Det er vores udgangspunkt for at skabe mest mulig værdi for både kunderne og banken.

Vedhæftninger

Abonner på vores selskabsmeddelelser

Hold dig opdateret ved at abonnere på vores selskabsmeddelelser.

Besøg vores nyhedsrum, og se flere selskabsmeddelelser fra os.

Vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye