
Erria A/S overtager Nordic Marine Partner ApS gennem succesfuld kapitaludvidelse og indsætter erfaren bestyrelse
Selskabsmeddelelse nr. 9
Erria A/S kan i dag meddele, at Selskabet pr. 1. september 2025 gennem en kapitaludvidelse nu har gennemført den tidligere offentliggjorte overtagelse af 100% af aktierne i Nordic Marine Partner ApS ("NMP") Hellerup og samtidigt etableret en ny og erfaren bestyrelse for NMP. Kapitaludvidelsen sikrer både selve finansieringen af opkøbet af NMP og styrker Errias egenkapital. Erria vurderer, at tilføjelsen af NMP vil udbygge koncernens tekniske platforme samt give adgang til nye kundegrupper og vækstmuligheder.
Overtagelsen af Hellerup-baserede NMP, der leverer teknisk rådgivning og "Manage-the-Manager" ydelser til internationale skibsejere, sker som led i Errias vækststrategi og bidrager til bundlinjen fra dag ét.
NMP vil fremadrettet vil blive drevet som et selvstændigt selskab, 100% ejet af Erria A/S, med fuld “business as ususal” kontinuitet ift. kundehåndtering, nuværende medarbejdersammensætning og daglig ledelse anført af eksisterende direktør Henrik Christensen.
NMP beskæftiger på nuværende tidspunkt syv medarbejdere og har p.t. 14 skibe under ledelse.
Ny bestyrelse med branche-koryfæer
Errias ledelse anser tilførslen af stærke kompetencer og tung erfaring som en vigtig brik i selskabets vækststrategi. I forbindelse med, at Erria A/S pr. 1. september 2025 overtager 100% af aktierne i Nordic Marine Partner ApS, er der derfor nedsat en ny bestyrelse for NMP bestående af:
- Henrik N. Andersen, formand, CEO, Erria A/S.
- Niels Josefsen, tidligere CEO i Lauritzen Bulkers A/S, samt positioner i Klaveness og Maersk og i alt 18 års erfaring i Asien.
- Per Wistoft, Per Wistoft, maritim rådgiver og partner i Maritime Strategy. Var 20 år hos de danske Rederier A.P. Møller og Norden herunder opstart af sidstnævntes Tank-afdeling inden en international karriere som CEO i flere udenlandske tankrederier. Per Wistoft har en EMBA fra SIMI i København (nu CBS).
Henrik N. Andersen, CEO i Erria A/S og fra dags dato formand for bestyrelsen i NMP, udtaler:
“Vi er lykkes med at tiltrække stærke profiler som Niels Josefsen og Per Wistoft til NMP. De bringer hver især en unik og værdifuld erfaring fra henholdsvis tørlast- og tank-markedet, som vil bestyrke NMP’s strategiske udvikling. Sammen med stifter og direktør Henrik Christensen ser vi alle tre frem til at sætte kursen for den spændende rejse, som NMP nu begiver sig ud på som en del af Erria-familien.”
I forbindelse med sin tiltrædelse i NMP’s bestyrelse udtaler Niels Josefsen:
"Jeg har fulgt Nordic Marine Partner siden min tid som CEO i Lauritzen Bulkers, hvor vi havde et tæt samarbejde med Henrik Christensen. Det står klart for mig, at der er et voksende behov for den type service, NMP leverer, i takt med at mange rederier outsourcer deres tekniske management. Jeg har stor tillid til Henrik Christensen som stifter og lederskikkelse, og jeg ser frem til at bidrage med mine erfaringer og mit netværk til at udvikle NMP yderligere.”
I forbindelse med sin tiltrædelse i NMP’s bestyrelse udtaler Per Wistoft:
"Jeg har i en årrække haft fornøjelsen af at følge og assistere Nordic Marine Partner som rådgiver og har dermed set på nært hold, hvordan Henrik Christensen har udviklet konceptet. Nu, hvor NMP bliver en del af Erria, ser jeg et spændende afsæt for den videre rejse. Jeg glæder mig til at bidrage med mine erfaringer fra en lang international karriere og til at fortsætte samarbejdet med Henrik Christensen i Erria-regi."
Detaljer om kapitaludvidelse i forbindelse med overtagelsen af NMP:
Som led i købet af NMP har bestyrelsen – i henhold til den af generalforsamlingen givne bemyndigelse besluttet at gennemføre en rettet kapitaludvidelse uden fortegningsret som beskrevet i selskabsmeddelelse 6/2025 af 7. august 2025.
- Antal nye aktier: 937.638
- Nominel værdi pr. aktie: DKK 1
- Tegningskurs: DKK 4.35136 pr. aktie som er den vægtede gennemsnitskurs over de 20 handelsdage forud for aftalen som oplyst i selskabsmeddelelse 5/2025 af 7. August 2025.
- Tegnerkreds: Kapitaludvidelsen er rettet mod sælgerkredsen bag NMP.
- Lock-Up: De nye kapitalandele kan ikke sælges før tidligst 6 måneder efter dags dato.
- Indbetaling: Indbetalingen af kapitalforhøjelsen er sket i dag ved apportindskud.
- Registrering: Kapitaludvidelsen forventes registreret i Erhvervsstyrelsen snarest muligt, hvorefter aktierne optages til handel på Nasdaq First North Growth Market Denmark under ISIN DK0060101483 (samme ISIN som eksisterende aktier).
Erria fastholder sin finansielle guidance for regnskabsåret 2025, jf. selskabsmeddelelse nr. 7/2025 af 21. august 2025.
Yderligere information:
For yderligere information, kontakt venligst adm. direktør Henrik N. Andersen på +45 3336 4400.
Henrik N. Andersen
Adm. direktør
Søren Storgaard
Bestyrelsesformand
Certified adviser
Norden CEF A/S
John Norden
Press contact:
Gullev & Co.
Boris Gullev, +45-31397999.
Om Erria A/S
Erria A/S is a Denmark-listed conglomerate involved in Shipping, Offshore & Logistic worldwide. Erria was founded in 1992 and the Company’s objective is to gain extensive expertise in niche areas and through this to obtain a favorable market position.
It is the overall strategy of Erria A/S to differentiate from competitors by offering a wide range of services in a close partnership with the customer.
The main business areas of the Company are
- Shipping.
- Marine Warranty Survey.
- Offshore Personnel Services.
- Service of life-saving & firefighting equipment.
- Logistics, which consists of container depot handling, maintenance and repair of containers in Vietnam.
- Manufacturing of a wide range of products including security seals and security bags.
Vedhæftninger
Abonner på vores selskabsmeddelelser
Hold dig opdateret ved at abonnere på vores selskabsmeddelelser.
Besøg vores nyhedsrum, og se flere selskabsmeddelelser fra os.
Vores nyhedsrum