
FOM Technologies tildeles ordre til strategisk sats på innovation i den amerikanske EV-bilindustri.
Investor nyhed nr. 54 – 2025 | København den 18. august 2025
FOM Technologies har fået tildelt en strategisk ordre på at levere et avanceret pilotproduktionssystem til udvikling af batterier til Alabama Mobility and Power Center (AMP), et førende amerikansk centrum for innovation inden for elbiler og mobilitetsløsninger målrettet et bredt netværk af brancheledende partnere, herunder Mercedes-Benz og Hyundai.
Systemet som FOM Technologies nu skal levere til universitetet i Alabama, vil fungere som omdrejningspunktet for AMP’s nye EV-batterilaboratorium og understøtte banebrydende forskning og kommercialiseringsindsats inden for avancerede batteri teknologier. Udstyret og løsningen er designet og skræddersyet til præcision og skalerbarhed og inkluderer FOM’s nyeste slot-die coating pilot skala-løsning med særlige tilvalgsoptioner, optimeret for både anode- og katodefremstilling.
Strategisk match med potentiale
CEO for FOM Technologies Inc. i USA – Martin Kiener uddyber: "Vi har nu lavet vores første aftale i Alabama og vi håber på et fremtidigt nært samarbejde med AMP og dets brancheførende samarbejdspartnere. Alabama er en hjørnesten i den amerikanske bilsektor og en fremadstormende kraft inden for produktion af elbiler. Placering af vores teknologi i hjertet af AMP’s nye batteri-F&U-anlæg stemmer perfekt overens med vores mål om at blive den førende leverandør af batteri coating udstyr til forskning og pilotproduktion i USA."
Projektet styrker ifølge Martin Kiener FOM’s samlede fodaftryk på det nordamerikanske marked og integrerer selskabets teknologi i et hurtigt voksende økosystem, der bygger bro mellem akademisk forskning, industriel udvikling og kommercialisering af elbiler.
Om AMP Centeret:
AMP er et offentlig-privat partnerskab mellem University of Alabama, Alabama Power og Mercedes-Benz U.S. International. Dets mission er at placere Alabama - som allerede huser fire globale bilproducenter (Mercedes-Benz, Honda, Hyundai og Mazda Toyota) - i spidsen for det amerikanske "batteri-bælte", hvilket accelererer innovation inden for elbiler og industrielle investeringer.
AMP samarbejder desuden med et bredt netværk af brancheledere, herunder Mercedes-Benz, Hyundai, Ads-Tec Energy, LiTHOS og Tennessee Valley Authority (TVA).
Denne investornyhed ændrer ikke finansiel guidance for 2025.
---//---
KONTAKT INFORMATION:
Selskab:
FOM Technologies A/S
CEO Michael Stadi
Phone: +45 20 66 60 44
E-mail: ms@fomtechnologies.com
www.fomtechnologies.com
Certified Advisor:
Norden CEF A/S
John Norden
Phone: +45 20 72 02 00
E-mail: jn@nordencef.dk
www.nordencef.dk
Kommunikation:
Gullev & Co. ApS
Boris Gullev
Phone: +45 31 39 79 99
E-mail: borisgullev@gmail.com
www.gullev.co
---//---
Kontakter
Selskabsmeddelelser på andre sprog
Vedhæftninger
Abonner på vores selskabsmeddelelser
Hold dig opdateret ved at abonnere på vores selskabsmeddelelser.
Besøg vores nyhedsrum, og se flere selskabsmeddelelser fra os.
Vores nyhedsrum