
Q-Interline underskriver global leverandøraftale med førende aktør inden for produktion af spiseolier
Q-Interline indgår samarbejdsaftale som foretrukken leverandør efter mangeårigt samarbejde med kunden i Skandinavien
Den globale aktør har hovedsæde i Sverige og driver produktionsfaciliteter i store dele af verden, herunder i USA, Mexico, Indien, Kina, Belgien, Holland og Storbritannien.
Q-Interline har i en årrække leveret løsninger til deres fabrik i Sverige, og i 2024 blev flere vigtige nye ordrer vundet til virksomhedens danske produktionsenhed.
Efter flere års samarbejde og leverancer til Skandinavien, udvides relationen nu med en ny aftale hvor Q-Interline udpeges som foretrukken leverandør af analyseinstrumenter på globalt plan.
Kort før sommer blev den første leverance til et produktionsanlæg i Mexico gennemført, et vigtigt skridt i den globale udrulning. I den kommende tid forventes der yderligere ordrer fra flere af koncernens øvrige produktionssites verden over.
“Det her partnerskab er et resultat af mange års tæt samarbejde og gensidig tillid. At blive valgt som foretrukken leverandør er en stor anerkendelse, som vi er både stolte af og meget glade for. Vi ser frem til at videreudvikle relationen og bidrage med værdi på tværs af kundens globale aktiviteter.” siger Per Sand, VP Sales Nordic and UK.
Aftalen, som er blevet forhandlet på plads i løbet af de seneste 5 måneder, bekræfter efterspørgslen efter Q-Interlines analyseløsninger i den globale fødevaresektor og er endnu et skridt på vejen mod øget internationalisering.
Kontakter:
Martin Roithner Henriksen
CEO / adm. Direktør
Tlf.: (+45) 53 80 06 09
E-mail: mrh@q-interline.com
Certified Adviser
Norden CEF A/S
John Norden
Tlf.: (+45) 20 72 02 00
jn@nordencef.dk
Kommunikation
Gullev & Co. ApS
Boris Gullev
Tlf.: (+45) 31 39 79 99
E-mail: borisgullev@gmail.com
www.gullev.co
Om Q-Interline A/S
Q-Interline er en ingeniørvirksomhed, som udvikler højteknologiske analyseløsninger til optimering af proces- og produktkvalitet, baseret på infrarød spektroskopi og korrekt prøveudtagning.
Q-Interline udvikler dels egne front-end software løsninger og dels software til automatisk cloud-overvågning af både analyseinstrumenter og matematiske kalibreringsmodeller.
Selskabet er blandt de førende leverandører af analyseudstyr til mejerisektoren i Skandinavien, og Q-Interline har leveret analysesystemer til kunder i 44 lande verden over inden for fødevare- og mejeriindustrien, landbrug, farmaceutisk og kemisk industri.
Selskabet har gennem mere end 28 år akkumuleret branchekendskab og udviklet nye innovative patenterede løsninger til fødevareanalyse, og står i dag med en konkurrencedygtig produktportefølje baseret på førende teknologi.
Q-Interline bidrager på den måde til bæredygtig anvendelse af klodens råvarer, der bruges til fødevareproduktion, og sikrer samtidigt, at kvaliteten af de producerede fødevarer fremmer menneskers og dyrs helbred og velbefindende.
Vedhæftninger
Abonner på vores selskabsmeddelelser
Hold dig opdateret ved at abonnere på vores selskabsmeddelelser.
Besøg vores nyhedsrum, og se flere selskabsmeddelelser fra os.
Vores nyhedsrum