Scandinavian Medical Solutions A/S

Scandinavian Medical Solutions sælger Siemens MRI-scanner til mangeårig kunde fra USA

1.8.2025 10:00:01 CEST | Scandinavian Medical Solutions A/S | Investor Nyheder

Investor nyhed nr. 110 – 2025 | 01-08-2025  

Scandinavian Medical Solutions A/S (“SMS” eller “Selskabet”) har netop overleveret en brugt MRI-scanner til en amerikansk kunde. 

Det leverede system blev hurtigt og målrettet indkøbt fra Sydeuropa med denne specifikke kunde i tankerne, hvilket har sikret en kort proces fra indkøb til levering. Scanneren blev efterfølgende transporteret til Danmark, hvor den gennemgik teknisk gennemgang og klargøring, inden den blev fløjet direkte til USA og overleveret til kunden. 

Handlen er et godt eksempel på SMS’ position i markedet. Gennem effektiv koordinering mellem indkøb, salg og logistik kan SMS levere kvalitetsløsninger hurtigt – også på tværs af kontinenter. Patrick Remon Gammelholm, Commercial Director ved Scandinavian Medical Solutions udtaler: “Vi havde en specifik kunde i sigte, da vi købte systemet, og derfor kunne vi arbejde målrettet og effektivt. Dette er et fint eksempel på vores evne til at agere proaktivt og skabe værdi gennem et globalt netværk.”  

Salget udgør et beløb større end DKK 2.000.000 og offentliggøres derfor i henhold til Selskabets informations – og kommunikationspolitik. Ordren ligger i intervallet DKK 3.500.000 til under DKK 5.000.000.  

Overlevering af udstyret er sket i uge 31, 2025. Ordren ændrer ikke på udmeldt guidance for omsætning og EBITDA i regnskabsåret 2024/2025.

Supplerende Information

For spørgsmål vedrørende denne investor nyhed kan selskabets CEO, Jens Hvid Paulsen, kontaktes på investor@scandinavian-medical.com.

Selskabets Certified Adviser er Norden CEF A/S.

Scandinavian Medical Solutions A/S

Gasværksvej 48,1., DK – 9000 Aalborg

CVR-nummer: 39901749

Hjemmeside: www.scandinavian-medical.com

Selskabsmeddelelser, investor nyheder, finansielle rapporter mv. kan findes på https://www.scandinavian-medical.com/pages/investors

Om Selskabet

Scandinavian Medical Solutions blev stiftet tilbage i 2018 med en mission om at facilitere bedre adgang til omkostningseffektivt og højkvalitets billeddiagnostisk udstyr globalt gennem specialiseret indkøb og videresalg af brugt billeddiagnostisk udstyr af høj kvalitet.

MRI, CT og PET/CT-scannere er blandt det dyreste og mest komplekse udstyr, der findes på et hospital, og de tonstunge følsomme maskiner kan kun transporteres, samles og vedligeholdes af specialiserede fagfolk med erfaring og tekniske færdigheder.

Derfor tilbyder Scandinavian Medical Solutions en komplet business til business løsning, som garanterer maskinens kvalitet og funktionalitet.

Scandinavian Medical Solutions tilbyder hospitaler og klinikker verden over et tilgængeligt, pålideligt og bæredygtigt økosystem for handel med scanningsudstyr og skaber dermed grundlag for en cirkulær økonomi, hvor eksisterende materiel får nyt liv.

Vedhæftninger

Abonner på vores selskabsmeddelelser

Hold dig opdateret ved at abonnere på vores selskabsmeddelelser.

Besøg vores nyhedsrum, og se flere selskabsmeddelelser fra os.

Vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye