Alefarm Brewing

Alefarm Brewing indgår samarbejde med NOLO Collective om distribution af alkoholfri øl

28.7.2025 09:23:18 CEST | Alefarm Brewing | Investor Nyheder

Alefarm Brewing A/S i samarbejde med NOLO Collective om distribution af alkoholfrie øl

Investornyhed nr. 131

Alefarm Brewing indgår samarbejde med NOLO Collective om distribution af alkoholfri øl

Alefarm Brewing A/S ("ALEFRM" eller "Selskabet") er et innovativt dansk bryggeri, som producerer unikke øl af høj kvalitet til forbrugere og distributører på verdensplan. Selskabet kan i dag annoncere et samarbejde med NOLO Collective om distribution af Selskabets alkoholfrie øl.

Selskabet introducerede den første alkoholfrie øl i januar 2025, og den er siden fulgt op af flere yderligere produktioner. Alle alkoholfrie øl er blevet virkelig godt modtaget i markedet, ikke mindst på grund af den markante mundfylde, som jo er et typisk kendetegn for øl fra Alefarm. Salget af alkoholfri øl er blevet drevet gennem de normale kanaler i ind- og udland, men der var en speciel køber til den første produktion af alkoholfrie øl, nemlig web-butikken Alkoholfributik.dk. Denne web-butik er netop ejet af NOLO Collective.     

Med en god start på samarbejdet gennem den alkoholfrie web-butik, var vejen banet for yderligere samarbejde med NOLO Collective, hvis hovedmarkeder er de nordiske lande, samt udvalgte eksportmarkeder. NOLO Collective blev startet i 2024 af personer med stærke relationer til alkoholfrie produkter inden for vin, spiritus og øl, og med denne viden, og interesserede investorer, startede opbygningen af en fokuseret og specialiseret distributør inden for no alcohol/low alcohol området. NOLO Collective distribuerer både til barer/restauranter, detailhandlen og virksomheder, og vil med det fulde sortiment være one-stop-shopping leverandøren af alkoholfrie produkter.

CEO, Kresten Thorndahl, udtaler i den forbindelse:

“Med den markeds- og produktmæssige meget stærke personkreds bag NOLO Collective. er vi sikre på, at vi kan drive samarbejdet til gensidig succes. Vi har store ambitioner på det alkoholfrie marked, som jo vokser betydeligt, og det har vores nye samarbejdspartner på området selvsagt også. Der er ingen tvivl om, at udrulningen af vores alkoholfrie øl nu vil kunne ske langt mere effektivt, da der er åbnet en specifik kanal til denne afsætning. Vi er overbeviste om, at NOLO Collective bliver en magtfaktor på området, og er meget glade for, at vi har kunnet indgå dette samarbejde“.

Efter de første 6 måneder af året, fastholder Selskabet de udmeldte forventninger til hele året. Samarbejdet med NOLO Collective underbygger disse forventninger.

Supplerende information

For spørgsmål vedrørende samarbejdet med NOLO Collective, der kan Selskabets CEO, Kresten Thorndahl, kontaktes på krt@alefarm.dk. Selskabets Certified Adviser er Norden CEF, hvor John Norden kan kontaktes via e-mail på jn@nordencef.dk eller telefonisk på +45 20720200.

Kontakter

Kresten Thorndahl

CEO

krt@alefarm.dk

Om Alefarm Brewing

Alefarm Brewing er et tech-drevet mikrobryggeri med et fokus på moderne håndværk, autenticitet og en oprigtig tro på at kvalitet bygger på kærlighed. Vores ambition er at skabe sammenhold og fællesskab gennem unikke oplevelser med øl.

Vedhæftninger

Abonner på vores selskabsmeddelelser

Hold dig opdateret ved at abonnere på vores selskabsmeddelelser.

Besøg vores nyhedsrum, og se flere selskabsmeddelelser fra os.

Vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye