
Forhøjelse af meddelt udstedelse af Senior Non-preferred obligationer fra DKK 200 mio. til DKK 250 mio.
Selskabsmeddelelse nr. 8/2025
Med henvisning til selskabsmeddelelse nr. 7/2025 angående udstedelse af ikke-foranstillet seniorgæld (Senior Non-preferred) beløbende til DKK 200 mio. (ISIN: DK0030551676) meddeles hermed, at Føroya Banki har indgået aftale om forhøjelse af pågældende udstedelse med DKK 50 mio. således at udstedelsen beløber sig til i alt DKK 250 mio.
Forhøjelsen er foranlediget af en større investorinteresse end forventet omkring pågældende udstedelse.
Obligationerne har, som tidligere oplyst, en løbetid på 6,5 år med mulighed for førtidig indfrielse efter 4 år, betinget af Finanstilsynets tilladelse hertil.
Obligationerne forrentes med en variabel kuponrente på CIBOR6 med tillæg af et kreditspænd på 235 bps. Obligationerne udstedes med valør den 18. juni 2025. Nykredit Bank A/S har været arrangør og lead manager af udstedelsen.
Som oplyst i selskabsmeddelelse nr. 7/2025 vil Føroya Banki, samtidig med denne udstedelse, foretage indfrielse af obligationer med status af Senior Non-preferred, beløbende til DKK 150 mio. (ISIN: DK0030490271).
Nævnte transaktioner sker i overensstemmelse med bankens kapitalplaner, og som led i bankens løbende optimering af sammensætningen af bankens nedskrivningsegnede passiver.
Yderligere oplysninger:
Arnhold Olsen, CFO: tel: (+298) 230 475
Selskabsmeddelelser på andre sprog
Abonner på vores selskabsmeddelelser
Hold dig opdateret ved at abonnere på vores selskabsmeddelelser.
Besøg vores nyhedsrum, og se flere selskabsmeddelelser fra os.
Vores nyhedsrum