
Stærke synergier mellem SMS’ amerikansk datterselskab og hovedkontor i Aalborg resulterer i et succesfuldt salg
Investornyhed nr. 102 – 2025 | 11-06-2025
Scandinavian Medical Solutions (’SMS’ eller ’Selskabet’) har overleveret en brugt Philips Ingenia 3T MRI-scanner. Scanneren har været installeret på et amerikansk hospital, og den er solgt til en amerikansk kunde.
Scandinavian Medical Solutions Inc. tilstedeværelse på det amerikanske marked har åbnet op for en unik indkøbsmulighed, mens salget er blevet formidlet af en sælger fra Scandinavian Medical Solutions’ danske hovedkontor.
Salget udgør et beløb større end DKK 2 mio. og offentliggøres derfor i henhold til Selskabets informations – og kommunikationspolitik. Denne salgsordre ligger inden for intervallet DKK 2,0 mio. til under DKK 3,5 mio.
Det solgte system blev overleveret i uge 21, 2025. Ordren ændrer ikke på udmeldt guidance for omsætning og EBITDA i regnskabsåret 2024/25.
Supplerende Information
For spørgsmål vedrørende denne investornyhed kan selskabets CEO, Jens Hvid Paulsen, kontaktes på investor@scandinavian-medical.com.
Selskabets Certified Adviser er Norden CEF A/S.
Scandinavian Medical Solutions A/S
Gasværksvej 48,1., DK – 9000 Aalborg
CVR-nummer: 39901749
Hjemmesidewww.scandinavian-medical.com
Selskabsmeddelelser, investornyheder, finansielle rapporter mv. kan findes på https://www.scandinavian-medical.com/pages/investors
Om Selskabet
Scandinavian Medical Solutions blev stiftet tilbage i 2018 med en mission om at facilitere bedre adgang til omkostningseffektivt og højkvalitets billeddiagnostisk udstyr globalt gennem specialiseret indkøb og videresalg af brugt billeddiagnostisk udstyr af høj kvalitet. MRI, CT og PET/CT-scannere er blandt det dyreste og mest komplekse udstyr, der findes på et hospital, og de tonstunge følsomme maskiner kan kun transporteres, samles og vedligeholdes af specialiserede fagfolk med erfaring og tekniske færdigheder.
Derfor tilbyder Scandinavian Medical Solutions en komplet business til business løsning, som garanterer maskinens kvalitet og funktionalitet.
Scandinavian Medical Solutions tilbyder hospitaler og klinikker verden over et tilgængeligt, pålideligt og bæredygtigt økosystem for handel med scanningsudstyr og skaber dermed grundlag for en cirkulær økonomi, hvor eksisterende materiel får nyt liv.
Vedhæftninger
Abonner på vores selskabsmeddelelser
Hold dig opdateret ved at abonnere på vores selskabsmeddelelser.
Besøg vores nyhedsrum, og se flere selskabsmeddelelser fra os.
Vores nyhedsrum