
Delårsrapport for perioden 1/10 2024-31/12 2025
Bestyrelsen for Per Aarsleff Holding A/S har i dag behandlet og godkendt delårsrapporten for første halvår af regnskabsåret 2024/25. Delårsrapporten er ikke revideret eller reviewet af selskabets revisor.
Hovedpunkter
- Et første halvår med en omsætning som forventet og med tilfredsstillende indtjening.
- Omsætningen steg med 2,9 % til 10.780 mio.
- EBIT på 465 mio. svarende til en EBIT-margin på 4,3 %.
- Ordreindgang på 11,7 mia. og en ordrebeholdning på 25,2 mia.
- Særdeles positivt cashflow fra driften på 1.663 mio., der er påvirket med 997 mio. fra en faldende arbejdskapital.
Forventninger til 2024/25
Forventningerne til regnskabsåret blev justeret 14. maj:
- Omsætningsvækst på 2 til 6 % svarende til en omsætning på 22 til 23 mia. mod tidligere 21,7 til 22,8 mia.
- EBIT i intervallet 1.100 til 1.200 mio. mod tidligere 1.050 til 1.150 mio.
”Halvåret viser et tilfredsstillende resultat med en god ordreindgang og et marked, som efterspørger Aarsleff-koncernens kompetencer. Vores fokus på det nordeuropæiske marked og primært offentlige kunder betyder, at vi kun i begrænset omfang er påvirket af den særlige geopolitiske situation. Vi ser også potentiale i regionens øgede fokus på forsvaret, ligesom vi fortsat ser mange muligheder inden for energi og infrastruktur.”
Jesper Kristian Jacobsen
Administrerende koncerndirektør
Videokonference på engelsk i forbindelse med regnskabet
Onsdag den 28. maj kl. 11:00
Deltagere bedes benytte dette link: Aarsleff | Interim Financial Report Q2 2024/25
Kontakter
Om Per Aarsleff Holding A/S
Aarsleff-koncernen opererer på internationalt niveau inden for anlæg og byggeri med udgangspunkt i en førende position i Danmark. Koncernen består af en portefølje af selvstændige konkurrencedygtige selskaber med hver deres særlige kompetencer.
Selskabsmeddelelser på andre sprog
Vedhæftninger
Abonner på vores selskabsmeddelelser
Hold dig opdateret ved at abonnere på vores selskabsmeddelelser.
Besøg vores nyhedsrum, og se flere selskabsmeddelelser fra os.
Vores nyhedsrum