Erria A/S

Erria styrker sin vækststrategi med målrettet opkøb af rentabel Hellerup-virksomhed

7.8.2025 06:55:15 CEST | Erria A/S | Selskabsmeddelelse

Selskabsmeddelelse nr. 5/2025

Indeholder intern viden 

Det børsnoterede konglomerat Erria A/S udvider nu sin danske platform med opkøb af Nordic Marine Partner ApS (“NMP”) i Hellerup, der fremover vil bidrage til koncernens vækst med både rentabilitet, højt efterspurgt ekspertise og en anseelig kundeportefølje. Opkøbet er led i en offensiv vækststrategi og skal styrke koncernens maritime forretning og indtjening på dansk grund.

Erria A/S har i dag underskrevet en betinget aftale om at overtage samtlige anparter i NMP, som blev stiftet i 2022 af nuværende direktør Henrik Christensen og i dag beskæftiger seks fuldtidsmedarbejdere.

Opkøbet af det veldrevne og overskudsgivende NMP, som har leveret positivt resultat hvert år siden etableringen i 2022, og skabt tocifret vækst siden opstart gennemføres via en kombination af kontant betaling ved closing og hen over en toårig periode, samt udstedelse af nye aktier i Erria A/S.

NMP vil fortsætte i sin nuværende form som selvstændigt datterselskab under Erria-koncernen, og med business as usual kontinuitet, fortsat servicere selskabets store kundekreds, som tæller flere af Danmarks store rederier.

Nyt forretningsområde: Manage the Manager

NMP har gennem de seneste tre år specialiseret sig i et nyt og voksende forretningsområde: det såkaldte "Manage the Manager"-koncept.

NMP leverer uafhængig kontrol og overvågning mellem rederier og deres eksterne ship managers og bistår med opfølgning på kontraktuelle forpligtelser, analyser af teknisk og økonomisk performance, gennemførelse af audits samt sikring af compliance med internationale maritime standarder.

Opkøbet af NMP er i tråd med Errias strategi om at styrke transparens, reducere driftsmæssig risiko og højne kvaliteten i den outsourcede skibsdrift.

Plug and Play adgang til nye kunder

CEO i Erria, Henrik N. Andersen, understreger, at NMP er en sund forretning med en række interne kompetencer, som er højt efterspurgt af rederierne.

"Erria er en international virksomhed med flere forretningsområder, men med dette opkøb styrker vi vores tilstedeværelse og kapacitet i Danmark markant. Gennem denne plug-and-play-løsning får vi ikke blot adgang til et udvidet kundenetværk, men også seks højt specialiserede medarbejdere, som leverer en service, der i stigende grad efterspørges i den maritime sektor. Rederierne koncentrerer sig i stigende grad om deres kerneforretning og indtjening – ikke den daglige drift – og derfor er 'Manage the Manager'-services i hastig vækst,” fortæller Henrik N. Andersen og fortsætter:

“Vi er derfor meget glade for at byde Henrik Christensen og hele teamet i Nordic Marine Partner velkommen i Erria-familien. På kort tid har NMP bevist, at de forstår at bygge en stærk forretning, og Henrik Christensen har med sikker hånd stået i spidsen for en imponerende udvikling. Vi ser frem til at videreudvikle vores fælles platform, skabe shippingløsninger for næste generation og tilføre yderligere værdi til Errias kunder," udtaler Henrik N. Andersen.

Direktør i NMP, Henrik Christensen, fortsætter i sin nuværende rolle og vil med sin omfattende ekspertise bidrage til videreudviklingen af Erria-koncernens servicetilbud samt udbredelsen af NMP’s forretningsmodel til nye markeder under Errias internationale rammer.

Henrik Christensen udtaler "NMP var aldrig blevet en realitet uden den store opbakning fra vores eksisterende kunder helt fra dag ét. På trods af en omfattende outsourcing af skibenes drift har disse kunder haft et klart ønske om at vedligeholde og fremtidssikre teknisk ekspertise i dansk shipping – og for det skylder vi dem en stor tak. En ekspertise der, uden dem, stort set ellers ville være gået tabt, og en ekspertise vi nu ser frem til sammen at kunne videreudvikle.  

At blive en del af Erria giver os adgang til en solid og velkonsolideret koncern med et globalt netværk og stærke ressourcer. Det vil sætte os i stand til at accelerere vores vækst og styrke vores position – ikke mindst over for vores nuværende kunder, men også i forhold til nye potentielle samarbejdspartnere.”

Denne handel ændrer ikke allerede udmeldt guidance for 2025.

________________________________________

Faktaboks: Erria A/S opkøb af Nordic Marine Partner ApS

Købsstruktur:

  • Kombination af kontant betaling og nyudstedte aktier i Erria A/S
  • Kontant betaling fordeles på closing og løbende over 2 år
  • Resterende vederlag sker via apportindskud (nye aktier)

Aktieemission:

  • Baseret på Erria A/S vedtægters §18 (kapitalforhøjelse uden fortegningsret)
  • Emissionskurs: Vægtet gennemsnitskurs over de seneste 20 handelsdage
  • Nye aktier udgør under 10% af eksisterende aktiekapital
  • Aktierne optages til handel på Nasdaq First North efter registrering

Tidshorisont:

  • Transaktionen forventes gennemført den 1. september 2025
  • Afhænger af betingelser og godkendelser

Integration:

  • NMP fortsætter som selvstændigt datterselskab
  • Ingen ændring i Erria A/S’ guidance for 2025
  • Integration forventes at forløbe gnidningsfrit

 

Yderligere information

 

For yderligere information, kontakt venligst adm. direktør Henrik N. Andersen på +45 3336 4400.

Henrik N. Andersen              

Adm. direktør

                     

Søren Storgaard

Bestyrelsesformand

 

ERRIA (Nasdaq First North Growth Market Denmark): Ticker: ERRIA er forpligtet til at offentliggøre den ovenstående information i henhold til EU Markedsmisbrugsforordning punkt 17.

 

Certified adviser

Norden CEF A/S

John Norden

 

Pressekontakt:

Gullev & Co.

Boris Gullev, +45-31397999.

Om Erria A/S

Erria A/S is a Denmark-listed conglomerate involved in Shipping, Offshore & Logistic worldwide. Erria was founded in 1992 and the Company’s objective is to gain extensive expertise in niche areas and through this to obtain a favorable market position.

It is the overall strategy of Erria A/S to differentiate from competitors by offering a wide range of services in a close partnership with the customer.

The main business areas of the Company are

  • Shipping.
  • Marine Warranty Survey.
  • Offshore Personnel Services.
  • Service of life-saving & firefighting equipment.
  • Logistics, which consists of container depot handling, maintenance and repair of containers in Vietnam.
  • Manufacturing of a wide range of products including security seals and security bags.

Vedhæftninger

Abonner på vores selskabsmeddelelser

Hold dig opdateret ved at abonnere på vores selskabsmeddelelser.

Besøg vores nyhedsrum, og se flere selskabsmeddelelser fra os.

Vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye