
Alefarm Brewing genoptager samarbejdet med stor distributør i England
Alefarm Brewing A/S genoptager samarbejdet med Cask International Ltd. i London
Investornyhed nr. 130
Alefarm Brewing genoptager samarbejdet med stor distributør i England
Alefarm Brewing A/S ("ALEFRM" eller "Selskabet") er et innovativt dansk bryggeri, som producerer unikke øl af høj kvalitet til forbrugere og distributører på verdensplan. Selskabet kan i dag annoncere genoptagelsen af samarbejdet med stor distributør i England.
Selskabet har tidligere haft en solid repræsentation på det engelske marked, men den gled ud i 2022, og Selskabet har ikke siden solgt øl til det engelske marked. Det har været svært at komme tilbage, både på grund af Brexit, men også på grund Corona, som jo betød, at mange lande foretrak lokalt producerede øl i stedet for importerede øl.
Nu er Selskabet imidlertid tilbage på det engelske marked, hvor vi netop har genoptaget samarbejdet med distributøren Cask International Ltd., der i flere år var en af de største eksportkunder for Selskabet. Samarbejdet kom i stand ved, at vi fik Cask International til at spørge deres mange kunder om interessen i igen at kunne købe produkter fra Selskabet. Interessen var heldigvis overvældende, hvilket så resulterede i, at den første ordre til England i næsten 3 år er landet og leveret. Selskabet forventer sig meget af dette fornyede samarbejde, da øllet i høj grad ser ud til at falde i englændernes smag.,
CEO, Kresten Thorndahl, udtaler i den forbindelse:
“Vi har i løbet af de sidste år løbende fået forespørgsler fra England om, hvor man kunne købe vores øl. Det har naturligvis været skuffende, at vi ikke har kunnet give nogle positive svar, men det kan vi heldigvis nu. Vi er meget glade for at de engelske kunder ikke har glemt os og vores gode øl, hvilket har gjort det nemmere at overbevise distributøren om at tage os ind igen. England er et kernemarked, når det drejer sig om øl, så vi er meget glade for at være tilbage. Alene markedet i London er større end det danske marked, så der er virkelig muligheder.“
Supplerende information
For spørgsmål vedrørende samarbejde med engelsk distributør, der kan Selskabets CEO, Kresten Thorndahl, kontaktes på krt@alefarm.dk. Selskabets Certified Adviser er Norden CEF, hvor John Norden kan kontaktes via e-mail på jn@nordencef.dk eller telefonisk på +45 20720200.
Kontakter
Om Alefarm Brewing
Alefarm Brewing er et tech-drevet mikrobryggeri med et fokus på moderne håndværk, autenticitet og en oprigtig tro på at kvalitet bygger på kærlighed. Vores ambition er at skabe sammenhold og fællesskab gennem unikke oplevelser med øl.
Vedhæftninger
Abonner på vores selskabsmeddelelser
Hold dig opdateret ved at abonnere på vores selskabsmeddelelser.
Besøg vores nyhedsrum, og se flere selskabsmeddelelser fra os.
Vores nyhedsrum