
Scandinavian Medical Solutions sælger modulær MRI-løsning til kunde i England
Investor nyhed nr. 99 – 2025 | 01-05-2025
Scandinavian Medical Solutions A/S ('SMS' eller 'Selskabet') kan i dag offentliggøre salget af en brugt modulær MRI-løsning til en privatklinik i England. Kunden skal anvende løsningen til at styrke scanningskapaciteten i London, hvor efterspørgslen på billeddiagnostik er stigende.
Patrick Remon Gammelholm, Commercial Director for Scandinavian Medical Solutions A/S udtaler: "Vi er stolte af at kunne levere en kvalitetsløsning til en privat klinik i hjertet af London. Den modulære løsning bidrager til en hurtig og effektiv udvidelse af klinikkens kapacitet – uden kompromis med patientoplevelse eller billedkvalitet."
Salget udgør et beløb større end DKK 2.000.000 og offentliggøres derfor i henhold til Selskabets informations – og kommunikationspolitik. Ordren ligger i intervallet DKK 2.000.000 til under DKK 3.500.000.
Overlevering af udstyret er sket i uge 18, 2025. Ordren ændrer ikke på udmeldt guidance for omsætning og EBITDA i regnskabsåret 2024/2025.
Scandinavian Medical Solutions A/S
Gasværksvej 48,1., DK – 9000 Aalborg
CVR-nummer: 39901749
Hjemmeside: www.scandinavian-medical.com
Selskabsmeddelelser, investor nyheder, finansielle rapporter mv. kan findes på https://www.scandinavian-medical.com/pages/investors
Supplerende Information
For spørgsmål vedrørende denne investor nyhed kan selskabets CEO, Jens Hvid Paulsen, kontaktes på investor@scandinavian-medical.com.
Selskabets Certified Adviser er Norden CEF A/S.
Om Selskabet
Scandinavian Medical Solutions blev stiftet tilbage i 2018 med en mission om at facilitere bedre adgang til omkostningseffektivt og højkvalitets billeddiagnostisk udstyr globalt gennem specialiseret indkøb og videresalg af brugt billeddiagnostisk udstyr af høj kvalitet.
MRI, CT og PET/CT-scannere er blandt det dyreste og mest komplekse udstyr, der findes på et hospital, og de tonstunge følsomme maskiner kan kun transporteres, samles og vedligeholdes af specialiserede fagfolk med erfaring og tekniske færdigheder.
Derfor tilbyder Scandinavian Medical Solutions en komplet business til business løsning, som garanterer maskinens kvalitet og funktionalitet.
Vedhæftninger
Abonner på vores selskabsmeddelelser
Hold dig opdateret ved at abonnere på vores selskabsmeddelelser.
Besøg vores nyhedsrum, og se flere selskabsmeddelelser fra os.
Vores nyhedsrum