
Stor geopolitisk usikkerhed medfører, at FOM Technologies suspenderer finansiel guidance for 2025
Selskabsmeddelelse nr. 83 – 2025 | København, den 30. april 2025
DENNE SELSKABSMEDDELELSE INDEHOLDER INTERN VIDEN
Den nuværende ekstraordinære geopolitiske usikkerhed, der har medført økonomisk og finansiel uro i USA og globalt, har skabt stor usikkerhed om selskabets afsætning samt deraf afledt indtjening, og selskabet har på den baggrund besluttet at suspendere guidance, idet selskabet ikke med tilstrækkelig sikkerhed kan yde finansiel guidance på nuværende tidspunkt.
I forbindelse med afslutning af Q1 2025 samt gennemgang af ordreindgangen igennem april har selskabet konstateret, at en stor del af kunderne - på trods af stor interesse i selskabets produkter i den nuværende situation og i lyset af den amerikanske regerings udmelding om nye globale tariffer og fastfrysning af føderale budgetter - pt. udsætter deres købsbeslutning i et omfang, som gør det vanskeligt at vurdere årets samlede finansielle udvikling.
På tidspunktet for den amerikanske regerings udmelding om nye tarifsatser (primo april 2025), havde selskabet en bekræftet ordrebeholdning af fakturerbar omsætning for 2025 på ca. 25 mio. DKK, hvilket er på niveau med samme tidspunkt i 2024. FOM Technologies havde ved begyndelsen af 2025 ca. 38 mio. DKK i kontant beholdning samt ingen gæld, og en organisation bestående af ca. 40 FTE/mennesker fordelt på hovedkontor i København (DK), et helejet selskab i Seattle (US), samt et helejet produktionsselskab i Helsingborg (SE).
Med henblik på komme bedst muligt igennem den nuværende udfordrende situation vil selskabet straks igangsætte arbejdet med at tilpasse omkostnings- og aktivitetsniveau samt øvrige aktiviteter, herunder medarbejderbasen. Initiativerne vil blive implementeret snarest og forventes at have fuld effekt senest i H2 2025. Selskabet vil informere yderligere herom snarest muligt og senest i forbindelse med H1-rapporten for 2025.
Finansiel guidance vil blive genoptaget, så snart der hersker større klarhed over den samlede udvikling for 2025.
---//---
KONTAKT INFORMATION:
Selskab:
FOM Technologies A/S
CEO Michael Stadi
Tlf: +45 20 66 60 44
E-mail: ms@fomtechnologies.com
www.fomtechnologies.com
Certified Advisor:
Norden CEF A/S
John Norden
Tlf: +45 20 72 02 00
E-mail: jn@nordencef.dk
www.nordencef.dk
Kommunikation:
Gullev & Co. ApS
Boris Gullev
Tlf: +45 31 39 79 99
E-mail: borisgullev@gmail.com
www.gullev.co
---//---
Kontakter
Selskabsmeddelelser på andre sprog
Vedhæftninger
Abonner på vores selskabsmeddelelser
Hold dig opdateret ved at abonnere på vores selskabsmeddelelser.
Besøg vores nyhedsrum, og se flere selskabsmeddelelser fra os.
Vores nyhedsrum