Ørsted A/S

Ørsted frasælger ejerandel på 24,5 % af West of Duddon Sands Havvindmøllepark til fonde administreret af Schroders Greencoat

1.5.2025 08:00:01 CEST | Ørsted A/S | Investor Nyheder

Ørsted har gennemført et delvist frasalg af en andel på 24,5 % af West of Duddon Sands Havvindmøllepark til fonde administreret af Schroders Greencoat.

Værdien af transaktionen er GBP 456,1 millioner (ca. DKK 4 milliarder) på gældfri basis. Transaktionen blev afsluttet den 30. april 2025.

West of Duddon Sands Havvindmøllepark, som ligger ca. 14 km ud for den engelske vestkyst, har været i drift siden 2014 og har en kapacitet på 389 MW.

Schroders Greencoat er førende inden for investeringer i vedvarende infrastrukturaktiver med en kombineret nettoproduktionskapacitet på over 7 GW og GBP 9,6 milliarder under forvaltning. Denne transaktion bygger på et stærkt samarbejde mellem Ørsted og Schroders Greencoat, som allerede er partner på fire andre af Ørsteds havvindmølleparker: Walney, Burbo Bank Extension, Hornsea 1 og Borkum Riffgrund 1.

Med denne transaktion fortsætter Ørsted med at levere på sit partnerskabs- og frasalgsprogram som led i at sikre en robust kapitalstruktur, sprede sine risici og frigøre kapital.

Ørsted beholder en forholdsmæssigt konsolideret ejerandel på 25,5 % i West of Duddon Sands og fortsætter med at være operatør i henhold til den eksisterende drifts- og vedligeholdelsesaftale.

Med udgangspunkt i en selvfinansieret forretningsplan er Ørsted i gang med at bygge havvindprojekter med en kapacitet på mere end 8 GW. Det vil næsten fordoble Ørsteds installerede havvindkapacitet og cementere virksomhedens position som verdens førende inden for havvind.

Trond Westlie, koncernøkonomidirektør i Ørsted, siger: "Delvise frasalg og partnerskaber er en integreret del af Ørsted forretningsmodel, og vi er glade for at kunne udvide samarbejdet med Schroders Greencoat, som har solid erfaring med forvaltning af infrastrukturaktiver inden for vedvarende energi og er en meget værdsat partner for Ørsted. Med dagens udmelding fortsætter vi med at levere på vores program for delvise frasalg med en transaktion, der opfylder vores strategiske mål for partnerskaber og frasalg i form af værdiskabelse, risikospredning og reinvestering af kapital."

Som Storbritanniens førende udvikler af havvind har Ørsted på nuværende tidspunkt en idriftsat havvindkapacitet på mere end 5 GW. Derudover har selskabet yderligere 5 GW under opførelse eller udvikling, herunder Hornsea 3 og Hornsea 4, som har opnået differencekontrakter. Globalt har Ørsted installeret 18,5 GW vedvarende energi på tværs af havvind, landvind, solceller og batterilagring og har yderligere over 8 GW under opførelse.

Ørsted Global Media Relations
Tom Christiansen
99 55 60 17
tomlc@orsted.com

Investor Relations
Rasmus Keglberg Hærvig
99 55 90 95
IR@orsted.com

Om Ørsted
Det er Ørsteds vision at skabe en verden, der udelukkende kører på grøn energi. Ørsted udvikler, opfører og driver hav- og landvindmølleparker og bioenergi-, solcelle- og energilagringsanlæg. Ørsted rangerer på CDP’s A-liste for sin globalt førende indsats mod klimaforandringer og var det første energiselskab i verden, der fik sit videnskabeligt baserede mål om netto-nuludledning godkendt af Science Based Targets initiative (SBTi). Ørsted har ca. 8.300 medarbejdere og har hovedsæde i Danmark. Ørsteds aktier er noteret på Nasdaq Copenhagen (Orsted). Selskabet havde i 2024 en omsætning på 71,0 mia. kr. (9,5 mia. euro). Besøg orsted.com eller følg os.   

Selskabsmeddelelser på andre sprog

Vedhæftninger

Abonner på vores selskabsmeddelelser

Hold dig opdateret ved at abonnere på vores selskabsmeddelelser.

Besøg vores nyhedsrum, og se flere selskabsmeddelelser fra os.

Vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye