
Børsmeddelelse nr. 8. 2025. Udsættelse af offentliggørelse af 2024 årsrapport, hovedpunkter fra 2024 & vederlagsrapport
Udsættelse af offentliggørelse af 2024 årsrapport
Offentliggørelsen af Ennogie Solar Group A/S’ 2024 årsrapport udsættes fra den 16. april 2025 til den 25. april 2025 på grund af forsinkelse i færdiggørelsen af årsrapporten. Årsrapporten offentligøres tidligere, hvis den er færdiggjort før den 25. april 2025.
Udfordringerne med at færdiggøre 2024 årsrapporten har baggrund i fratrædelsen af ESGs CFO i udgangen af januar 2024 samt fratrædelsen af direktøren for Ennogie Deutschland i efteråret 2024, hvilket har forlænget processen med udarbejdelse af rapporten.
Hovedpunkter for 2024
ESG opererede i et udfordrende marked i 2024. Efter høje renter i 2023 var ordreniveauet lavt i 2024, og det påvirkede omsætningen i løbet af året, som blev DKK 46,2m mod DKK 98.7m i 2023. Et tidligt fokus på at forbedre dækningsgraden og trimme omkostningerne allerede sidst i 2023 og igen primo 2024 har forbedret dækningsgraden med 7,9% procentpoint og reduceret omkostningerne med DKK 4,6m i forhold til 2023. Samlet blev EBITDA på DKK -9.5 mod DKK -2,7m i 2023.
Der er i løbet af 2024 modtaget en række klager fra kunder grundet fejlende solpaneler. Disse er dækket af en leverandørgaranti. Omkostninger til udbedringer udgør DKK 0,9m. Der er endvidere hensat DKK 1,0m for at tage højde for eventuelle fremtidige kundeklager. Samlet har det påvirket resultatet negativt med mDKK 1,9m, ligesom det har påvirket dækningsgraden negativt med 4,1 procentpoint.
Ses der bort fra de 1,9 mio. kr. i omkostninger til udbedring af fejlende solpaneler, er EBITDA DKK -0,1m i 2. halvår baseret på en omsætning på DKK 30,1 m i perioden. Bestyrelsen finder det yderst vigtigt, at ESG bliver rentabel og pengeskabende fra driften på årsbasis. 2025 skal være et stort skridt i den retning. Ambitionen for 2025 er derfor at bygge videre på den opmuntrende udvikling i 2. halvår 2024 og opnå break-even på EBITDA-niveau for hele 2025. For at opnå dette vil fokus være på at øge omsætningen samtidig med at bruttomarginen og omkostningerne holdes på uændrede niveauer.
Ikke-revideret 2024 konsolideret resultatopgørelse, balance og pengestrømsopgørelsen for ESG er vedhæftet denne meddelelse.
Hovedpunkter fra årsrapporten (gentagelse fra Børsmeddelelse nr. 5 af 8. april 2025):
- Omsætningen faldt i 2024 med 53% til DKK 46,2m fra DKK 98,7m i 2023.
- 88% af omsætningen i 2024 blev genereret fra det tyske marked sammenlignet med 74% i 2023.
- Bruttoresultat faldt med 40% til DKK 16,3m fra DKK 27,2m i 2023, mens dækningsgraden steg fra 27,3% i 2023 til 35,2% i 2024.
- Lønninger og andre eksterne omkostninger faldt fra DKK 33,8m i 2023 til DKK 29,2 i 2024.
- Resultat før afskrivninger (EBITDA) blev i 2024 DKK -9,5m mod DKK -2,7m i 2023.
- Bruttoresultatet var negativt påvirket af en række kundeklager modtaget i løbet af 2024 grundet fejlende solpaneler. Disse er dækket af en leverandørgaranti. Omkostninger til udbedringer udgør DKK 0,9m. Der er endvidere hensat DKK 1,0m for at tage højde for eventuelle fremtidige kundeklager.
- Når der ses bort fra de DKK 1,9m i omkostninger og hensættelser til udbedring af fejlende solpaneler, er EBITDA DKK -0,1m i 2. halvår 2024 trods en omsætning på kun DKK 30,1m i perioden.
- Resultat efter skat blev DKK -13,9m i 2024 mod DKK -8,0m i 2023.
- Ordreindgangen i 2024 blev DKK 42m mod DKK 72m i 2023.
- Datterselskabet Ennogie ApS har fire lån med variabel rente hos Kompasbank og EIFO til en samlet værdi af DKK 15,6m pr. 31. december 2024. Lånene er omlagt i marts 2025 for at udskyde afdrag til 2026.
- Ennogie Solar Group optog i marts 2025 lån for DKK 5,0m hos en række långivere med det formål at sikre likviditet til den løbende drift. Det er bestyrelsens hensigt at anmode om bemyndigelse til at gøre lånene konvertible på den ordinære generalforsamling den 30. april 2025.
- Bestyrelsen forventer at udstede ny kapital på DKK 4,0m efter kvartalsrapporten i november 2025 til at understøtte vækst og arbejdskapitalbehov i 2026.
- Der forventes i 2025 en omsætning i intervallet DKK 55m til DKK 62m og et resultat før afskrivninger (EBITDA) i intervallet DKK 0m til DKK 2m.
2024 årsrapporten vil indeholde en note om væsentlig usikkerhed relateret til going concern.
I forbindelse med udarbejdelsen af 2024 årsrapporten har ledelsen identificeret en væsentlig usikkerhed vedrørende going concern. Baseret på koncernens drifts- og likviditetsbudget for 2025 vurderer ledelsen, at koncernen vil være i stand til at betale sine forpligtelser i takt med at de forfalder, og årsrapporten for 2024 forventes udarbejdet med fortsat drift for øje (going concern). Vurderingerne herunder de væsentlige budgetforudsætninger, som usikkerheden knytter sig til, vil blive beskrevet i en note til koncernregnskabet. I tilknytning hertil har ESG omlagt datterselskabet Ennogie ApS’ lån i marts 2025 for at udskyde afdrag til 2026 og optaget nye lån i marts 2025 for DKK 5,0m. Endelig forventer bestyrelsen at udstede ny kapital på DKK 4,0m efter kvartalsrapporten i november 2025.
Vederlagsrapport
Vederlagsrapporten for 2024 offentliggøres sammen med denne børsmeddelelse.
Med venlig hilsen
Ennogie Solar Group A/S
Bestyrelsen
Kontakter
Om Ennogie
Ennogie Solar Group er en grøn vækstvirksomhed, der udvikler, producerer og sælger bygningsintegrerede solcelletage og energisystemer.
Vedhæftninger
Abonner på vores selskabsmeddelelser
Hold dig opdateret ved at abonnere på vores selskabsmeddelelser.
Besøg vores nyhedsrum, og se flere selskabsmeddelelser fra os.
Vores nyhedsrum