Scandinavian Medical Solutions A/S

Scandinavian Medical Solutions sælger GE PET/CT-scanner til amerikansk samarbejdspartner

11.2.2025 11:00:00 CET | Scandinavian Medical Solutions A/S | Investor Nyheder

Investornyhed nr. 90 – 2025 | 11-02-2025

Scandinavian Medical Solutions (’Selskabet’ eller ’SMS’) kan i dag offentliggøre salget af en brugt GE PET/CT-scanner til en amerikansk samarbejdspartner. Salget er et resultat af et tæt og effektivt samarbejde mellem Selskabets danske salgsorganisation og det amerikanske datterselskab. Mens den danske salgsorganisation har stået for selve salget, har det amerikanske datterselskab spillet en central rolle i at understøtte salgsprocessen ved bl.a. at håndtere logistik, koordinering og andre praktiske aspekter. Dette samarbejde har sikret en gnidningsfri og effektiv købsoplevelse for kunden.

Salget udgør et beløb større end DKK 2.000.000 og offentliggøres derfor i henhold til Selskabets informations – og kommunikationspolitik. Ordren ligger i intervallet DKK 2.000.000 til under DKK 3.500.000.

Overlevering af udstyret er sket i uge 6, 2025. Ordren ændrer ikke på udmeldt guidance for omsætning og EBITDA i regnskabsåret 2024/2025.

Supplerende Information

For spørgsmål vedrørende denne investornyhed kan selskabets CEO, Jens Hvid Paulsen, kontaktes på investor@scandinavian-medical.com.

Selskabets Certified Adviser er Norden CEF A/S.

Scandinavian Medical Solutions A/S

Gasværksvej 48,1., DK – 9000 Aalborg

CVR-nummer: 39901749

Hjemmeside: www.scandinavian-medical.com

Selskabsmeddelelser, investornyheder, finansielle rapporter mv. kan findes på https://www.scandinavian-medical.com/pages/investors

Om Selskabet

Scandinavian Medical Solutions blev stiftet tilbage i 2018 med en mission om at facilitere bedre adgang til omkostningseffektivt og højkvalitets billeddiagnostisk udstyr globalt gennem specialiseret indkøb og videresalg af brugt billeddiagnostisk udstyr af høj kvalitet.

MRI, CT og PET/CT-scannere er blandt det dyreste og mest komplekse udstyr, der findes på et hospital, og de tonstunge følsomme maskiner kan kun transporteres, samles og vedligeholdes af specialiserede fagfolk med erfaring og tekniske færdigheder.

Derfor tilbyder Scandinavian Medical Solutions en komplet business til business løsning, som garanterer maskinens kvalitet og funktionalitet.

Scandinavian Medical Solutions tilbyder hospitaler og klinikker verden over et tilgængeligt, pålideligt og bæredygtigt økosystem for handel med scanningsudstyr og skaber dermed grundlag for en cirkulær økonomi, hvor eksisterende materiel får nyt liv.

Vedhæftninger

Abonner på vores selskabsmeddelelser

Hold dig opdateret ved at abonnere på vores selskabsmeddelelser.

Besøg vores nyhedsrum, og se flere selskabsmeddelelser fra os.

Vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye