
Kapitalforeningen Formuepleje Epikur – Opdaterede Investoroplysninger
Formuepleje A/S offentliggør hermed ajourførte Investoroplysninger i henhold til § 62 i Lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv. for Kapitalforeningen Formuepleje Epikur.
Investoroplysningerne er blevet opdateret med nye formuetal samt med en ny honorarmodel, der er mere enkel og gennemsigtig. Vi går væk fra begreberne high water mark, hurdle rates og maks negativ.
Vi indfører et nyt sammenligningsgrundlag for resultathonoraret baseret på den generelle markedsudvikling (benchmark) fremfor den hidtidige absolutte afkastmodel.
Det faste honorar reduceres, og der indføres et resultathonorar på 15% af forskellen mellem porteføljens afkast efter omkostninger og benchmark-afkastet.
Som følge af den nye honorarmodel er investoroplysningerne blevet opdateret i afsnittene Foreningens forvalter, Interessekonflikter, Formål, Afdeling Formuepleje Epikur KL samt Væsentlige aftaler og omkostninger. Herudover er der foretaget redaktionelle ændringer.
De opdaterede investoroplysninger er vedlagt denne meddelelse og er desuden tilgængelige på www.formuepleje.dk.
Eventuelle henvendelser vedrørende denne meddelelse kan rettes til Chief Legal Advisor Morten Mikkelsen på tlf. 87 46 49 48.
Med venlig hilsen
Morten Mikkelsen
Kontakter
Om Kapitalforeningen Formuepleje Epikur
Kapitalforeningen Formuepleje Epikur er stiftet den 10. juli 2013. Foreningen er registreret hos Erhvervsstyrelsen med CVR-nr. 35401288 og Finanstilsynet med FT-nr. 24.029. Foreningens Forvalter er Formuepleje A/S. Der kan findes yderligere information om Foreningen på www.formuepleje.dk.
Vedhæftninger
Abonner på vores selskabsmeddelelser
Hold dig opdateret ved at abonnere på vores selskabsmeddelelser.
Besøg vores nyhedsrum, og se flere selskabsmeddelelser fra os.
Vores nyhedsrum