Nordea Liv & Pension skifter navn

21.6.2018 19:59:54 CEST | Velliv, Pension & Livsforsikring A/S | Andre oplysningsforpligtelser offentliggjort efter børsens regler

I tredje kvartal 2018 skifter Nordea Liv & Pension navn til Velliv. Det sker i forlængelse af, at Foreningen Norliv tidligere på året overtog 70 pct. af aktierne i Nordea Liv & Pension. Derfor indkalder Nordea Liv & Pension til afholdelse af ekstraordinær generalforsamling i tredje kvartal 2018 for at bede aktionærerne om at godkende en ændring af vores navn til Velliv.

Vores nye navn fortæller, at vi har fokus på, at vores kunder har et sundt og godt liv - både mentalt og økonomisk. Med navnet Velliv viser vi, at vi er til for kunderne både før og efter, de er gået på pension, fortæller Anne Broeng, formand for bestyrelsen i Nordea Liv & Pension om valget af det nye navn og fortsætter:

Vi har et stærkt fundament at bygge videre på som kundeejet selskab. Tre kilder til afkast er med et konkurrencedygtigt investeringsafkast, renten på DinKapital og den første kontante bonus fra Foreningen Norliv nu en realitet, og kunderne kan se frem til at opnå en livslang merværdi. Vi har et værditilbud, der er interessant for både eksisterende og nye kunder. Det glæder vi os til i nær fremtid at brede ud - sammen med andre nye tiltag til kunderne.

Implementeringen af den nye identitet og det nye navn sker i efteråret 2018.

Nordea Liv & Pension er Danmarks 3. største kommercielle pensionsselskab med 340.000 kunder, årlige indbetalinger på ca. 20 mia. kr. og en samlet opsparing under forvaltning på ca. 175 mia. kr. 70 pct. af aktierne i Nordea Liv & Pension ejes af Foreningen Norliv, og 30 pct. ejes af Nordea. Det er aftalt, at Foreningen Norliv køber de sidste 30 pct. over de kommende år. Nordea Liv &\r Pension blev oprindeligt stiftet i 1919 under navnet Pensions- og Livrente -instituttet af 1919 A/S.

Nordea Liv & Pension
Mikkel Bro Petersen
Pressechef
tlf. 24 83 86 30

Vedhæftninger

Abonner på vores selskabsmeddelelser

Hold dig opdateret ved at abonnere på vores selskabsmeddelelser.

Besøg vores nyhedsrum, og se flere selskabsmeddelelser fra os.

Vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye