Seluxit

Kurator for Seluxit udpeget

27.6.2024 11:54:43 CEST | Seluxit | Selskabsmeddelelse

Selskabsmeddelelse nr. 70 - meddelelsen indeholder intern viden

I forlængelse af selskabsmeddelelse af 25. juni 2024 om Seluxit A/S’ indgivelse af konkursbegæring har Skifteretten i Aalborg (”Skifteretten”) dags dato kl. 11.12 afsagt konkursdekret over Seluxit A/S.

Skifteretten har udpeget kurator advokat Anders Braad, Haugaard|Braad Advokatpartnerselskab. Seluxit’s direktion og bestyrelse er af samme årsag fratrådt pr. dags dato.

Konkursdekretet forventes snarest muligt offentliggjort i Statstidende.

Kurator vil danne sig et overblik over Seluxits aktiver og passiver. Kreditorer samt enhver, der har en fordring eller andet krav mod Seluxit, skal følge de anvisninger, der kommer til at fremgå af Skifterettens meddelelse i Statstidende.

For så vidt angår spørgsmål fra Seluxits investorer, vil kurator udsende en særskilt selskabsmeddelelse med supplerende information om den fremadrettede proces.

Forespørgsler vedrørende denne meddelelse skal rettes til:

Kurator Anders Braad, som kan kontaktes ved advokat Andreas Lybech, al@haugaardbraad.dk samt sagsbehandler Maria Lund, ml@haugaardbraad.dk

Kontakt:

Haugaard|Braad Advokatpartnerselskab

Skibbrogade 3, 3.

9000 Aalborg

Tlf:

+45 98775030

www.haugaardbraad.dk

Om Seluxit

Seluxit kobler ting til internettet, fordi det optimerer systemer og sparer ressourcer og penge. Det giver god mening for økonomien, for miljøet og for samfundet.

Seluxits IoT løsning reducerer udviklingstid og -omkostninger og minimerer derved risikoen ved at komme igang med IoT. Det gør at kunderne kommer hurtigere på markedet og dermed hurtigere får indtjening.

Vores end-to-end IoT løsninger bruges til energibesparelse, service effektivisering, uddannelse og meget mere.

Selskabsmeddelelser på andre sprog

Vedhæftninger

Abonner på vores selskabsmeddelelser

Hold dig opdateret ved at abonnere på vores selskabsmeddelelser.

Besøg vores nyhedsrum, og se flere selskabsmeddelelser fra os.

Vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye