
Investeringsforeningen Formuepleje – Afdeling Optimum
Bestyrelsen har i samråd med Formuepleje besluttet at tilpasse og præcisere kommunikationen vedrørende målsætningen for Investeringsforeningen Formuepleje afdeling Optimum.
Ønsket er, at der bliver sat endnu større fokus på risikoegenskaberne ved alle Formueplejes investerings- og kapitalforeninger, samt at investorerne mere tydeligt kan sammenligne deres investeringsalternativer i forskellige risikokategorier fra lav risiko til høj risiko.
Derfor vil foreningen ikke som hidtil anvende et fastsat forventet akkumuleret afkastmål over en investeringshorisont på 5 år. Tilsvarende vil de hidtidigt anvendte risikomål, hvor risikoen måltes over tre år med en sandsynlighed på 95 procent, ikke længere blive brugt i kommunikationen.
Derimod vil der fremadrettet blive lagt vægt på at afdeling Optimum er en investering som egner sig bedst til investorer som befinder sig i risikokategorien ”lav”.
Investeringsstrategien er ikke ændret og Investeringsforeningen Formuepleje afdeling Optimum vil helt som hidtil søge at levere det bedste risikojusterede afkast inden for sin risikokategori.
Eventuelle henvendelser vedrørende denne meddelelse kan rettes til direktør Søren Astrup på tlf. 87 46 49 20.
Med venlig hilsen
Søren Astrup, direktør
Formuepleje A/S
Om Investeringsforeningen Formuepleje
Investeringsforeningen Formuepleje er stiftet den 14. november 1994. Foreningen er registreret hos Erhvervsstyrelsen med CVR-nr. 18226243 og Finanstilsynet med FT-nr. 11080. Foreningens investeringsforvaltningsselskab er Formuepleje A/S.
Der kan findes yderligere information om Foreningen på www.formuepleje.dk.
Vedhæftninger
Abonner på vores selskabsmeddelelser
Hold dig opdateret ved at abonnere på vores selskabsmeddelelser.
Besøg vores nyhedsrum, og se flere selskabsmeddelelser fra os.
Vores nyhedsrum