Uautoriserede opslag i CPR-registret håndteres i samarbejde med myndighederne15.12.2025 16:30:00 CET | Danske Lønsystemer ApS | Pressemeddelelse
Den 11. december har en dansk lønplatform identificeret uautoriserede opslag af 89.100 numre i det danske CPR-register. Hændelsen, der er foretaget gennem demokonti hos virksomheden, er anmeldt til Datatilsynet og Styrelsen for Samfundssikkerhed i overensstemmelse med gældende lovgivning, og virksomheden arbejder tæt sammen med politiet og relevante myndigheder i håndteringen af sagen. Med det samme, da hændelsen blev opdaget, blev funktionaliteten deaktiveret, så dette ikke længere er muligt. Der er ingen tegn på øvrig uberettiget adgang til systemet.















